Første uge på havnen

Det er ikke meget, vi får sejlet, når vi bor på båden. Men her har vi lånt en fuldbefaren matros fra et andet skib og er på vej til Flakfortet.

Herunder præsenterer jeg nogle af alle de småprojekter, vi har rodet med i den første tid, mens vi har boet på havnen.

Helt overordnet virker Borgmesteren som et sundt skib. Motoren virker, båden er tæt, og den sejler ufatteligt godt. Frem til nu har der ikke været nogen store projekter. Ingen strukturelle skader og ingen ubehagelig overraskelse. Og vi har trods alt boet her det meste af de snart to måneder, vi har haft båden.

Alligevel har der været nogle småting, vi har arbejdet med for at gøre båden til et sted, hvor vi kan føle os hjemme. For båden har været vores hjem rigtig længe nu.

Følgende har vi fikset den første halvanden måned:

Lamperne. Der var ikke lys i SB side af båden. Det skyldtes, at ledningen derfra ikke førte frem til afbryderpanelet. Jeg fiksede det ved at sætte dem på BB fase i boksen under toilettet.

Alle pærer er skiftet til LED, så fasen/sikringen kan klare presset. Derudover var den ene lampe defekt. Den har jeg også fikset, og det var en stor tilfredsstillelse, for lamperne er originale og produceret i Danmark.

Hængsel på SB agter stuverum var knækket af. Jeg fiksede det med Sikaflex. Det ser ud til at holde. Idéen er, at der ikke er meget tryk på der, og når der er, er det nogle små pludselige ryk. Derfor er Sikaflex måske bedre end epoxy, der ikke er fleksibelt.

Her efter et par måneder ser det fortsat ud til at holde. Jeg tror, det er sådan, det er sat fast de andre steder også.

Dieselfyret. Efter lidt Startvanskeligheder har jeg nu renset den optiske sensor tre gange, og nu ser det ud til at virke. Dog larmer det en del, så vi bruger faktisk mest varmeblæseren. Men det er da rart, at det virker.

- Nyt ankerbeslag monteret på agterpulpit.

- Ophæng til SB agter stuverumslåg og låget til navigationsbordet.

- Aladin-klamper monteret på vanter.

- Fikset gummiliste til motorrumslugen.

- Spændt riggen godt op.

Køleboks modificeret. Jeg har lavet et hack på køleelementet ved hjælp af gaffa-tape, en gammel karton og to tændstiksæsker. Så nu kan jeg opretholde en temperatur inde i et lille aflukke i køleboksen på minus 12 grader C. Det betyder, at nu har et lille rum, hvor der kan være op til seks mellemstore isvafler. For at opnå den temperatur, skal køleboksen dog køre på fuld hammer. Men det med isvafler er nødvendigt for at opnå en tålelig moral hos besætningen.

Skiftet køleslange fra ventilen ved sejldrevet og op til søvandsfilteret. Den gamle var sådan en, der kunne suges flad. Jeg var bekymret for, om det ville kunne ske ved for høje omdrejninger. Den blev jo fladere, jo mere der bliver suget fra impelleren.

Nu også skiftet fra søvandsfilteret og frem. Efter at have fejlsøgt på vand i motorrummet så jeg, at køleslangen blev suget flad ved høje omdrejninger. Nu har jeg skiftet den, og der løber meget mere kølevand igennem.

Motorrumsvand
Jeg skal spare læserne fra detaljerne, men jeg har virkelig kæmpet med at forstå, hvor det vand der opstod i motorrummet kommer fra og springe lige til konklusionen: Det kommer fra kondens. Når en familie opholder sig i båden og der er et flow fra forenden til agterenden af båden, fortættes den varme fugtige luft på skrogsiderne agter, hvorefter vandet triller ned i motorrummet. Det kan afhjælpes af at brug elvarme i stedet for dieselfyret, som punper luft ind i kahytten, som kun kan undslippe gennem motorrummet.

Serienummer på motoren identificeret. Burde måske ikke nævnes som et projekt, men jeg brugte virkelig lang tid på det, så jeg tager det med :)

Vantskruer låst. Ikke med originale dimser, da de er fucking dyre. Men med splitter og gaffa :)

Afhentet sittbrunnskapell. Desværre kom sittbrunsskapellet ikke tidsnok til at vi kunne sejle hjem fra Malmö med det, så jeg måtte sejle over og hente det lige akkurat tidsnok til indflytning.

Hentet og monteret Lagun-borben. Jeg købte det i Limhamn for 880 danske kroner. På Lynetten koster det 2.000 og i Hellers koster det 1.300. Skibsrederen er her efter en uges arbejde i cockpittet meget tilfreds.

Yderligere justering af bordbenet. Hele bordet var lidt vakkelvornt. Det har jeg afbødet ved at montere halvdelen af et gammelt L23-stikskot på indersiden af kistebænken. Siden har jeg justeret lidt på selv fæstenet, så bordet sidder mere i vatter.

Hængestropper

Hængestropperne til at sidde lidt udhænget over luv cockpit karm var for korte og forlænget med lidt tovværk, nogle sjækler og nogle små vantskruer. Jeg forsøgte at sætte det lidt i system, men jeg endte med at opgive og i stedet købe 11 meter nye stroppetov, som jeg satte sammen med spænderne fra de gamle stropper. Nu har jeg testet dem under en sejltur, og man sidder helt forrygende derude med røven på teakkarmene og med eller uden kapokhynde i ryggen. Det er vigtigt at minimere fejlmarginen så meget som overhovedet muligt, så det har jeg brugt en del tid på

Skiftet pantrylampens pærer til LED. Nu mere lys med en fjerdedel effekt og ikke længere en brændvarm lampe.

Spilere er blevet målt op

Blå: SL: 11.2, SF: 6.4, SMG: 8.4, Areal: 60
Hvid: SL: 11.4, SF: 6.2, SMG: 6.3, Areal: 75
Luffe 37 klassespiler: SL: 11.5, SF:7.0, SMG: 9.0, Areal: 82

På samme måde som på Helge har vi altså to spilere, der har nærmest identisk SL og SF, men varierende SMG. En skærings- og en rumskødsspiler. Det er jeg meget tilfreds med. Selv den store er lidt mindre end en klassespiler. Det gør mig ikke noget. 75 må være nok!

Spilerne er begge rød/hvid/blå, men de har hver sin farve i toppen. Rumskøds er blå og skærings er hvid. Skæringsspileren var ret nasset, så jeg skyllede den i ferskvand og tørrede den, så nu er den fin igen.

Begge spilere har åbenbart sejlet klassemsterskab i 1987. Men i hvert fald den hvide har sejlet for en anden Luffe 37, før den kom til DEN 68. Det ses på et gammelt nummer, der er overstreget.

Ny radio
Båden højtalere monteret i nogle meget flotte mahogni-kasser, der passer godt ind til bådens indretning. Men den gamle radio var helt håbløs at betjene, og kunne kun afspille radio og CD. Ikke MP3, ikke AUX in, ikke Bluetooth og ikke DAB. Jeg fandt derfor en fin forstærker/radio, som opfylder de behov, dog ikke DAB, men så har man jo netradio.

Man kan spille MP3'er direkte fra USB eller SD-kort foruden AUX in, Bluetooth og FM. Det er altså nemt at spille MP3, netradio, Spotify eller hvad man ellers vil.

Kondens (KÆMPE projekt)
Vi har nu boet i båden i fem uger. I forkahytten, hvor vi sover, har vi lidt en del under kondens. Det har været koldt i vejret, og i starten var vandet også koldt. En affugter var ikke nok, men nu har vi både affugter på lavt plus og en én cm tyk luftig 3D-net-måtte under hynderne. I kombination afhjælper de to ting fugtproblemerne. Sådan da. er har allerede været enkelte dage, hvor vi har kunne sover med åbne luger.

Her mesh under hundekøjen.

Rullefokken gik trægt
Vi har ikke den store erfaring med rulleforsejl, men på de første ture gik rullen ualmindeligt trægt. Jeg fandt ud af, at indhalerlinen var alt for lang, og at et alt for stort stykke var kvejlet op på rullen, og det gjorde svært rulle både ind og ud.

Desværre kom jeg til at tage lidt for meget line af, så der skulle en ny på. Det er ikke noget, man lige gør. Faktisk måtte jeg downloade manualen og splitte systemet ad for at komme ind til det sted, hvor man kan montere en ny line

Her er de dele, der kunne afmonteres.

Når jeg nu alligevel havde skilt tromlen ad, så var der ikke meget mere arbejde i at pille systemet fra hinanden, før jeg var inde ved alle smørehullerne. Så nu er systemet også blevet godt smurt.

For at indhalerlinen kan finde vej til cockpit, skal den løbe en lang vej, hvor den efter mit hoved skal være så lidt i vejen som muligt og møde så lidt friktion som muligt. Der er store kræfter på spil, når man skal hive rullen ind i hårdt vejr. Så jeg ønsker ikke at møde mere friktion end højst nødvendigt. Jeg har derfor optimeret linens rute og sørget for, at den møder så lidt friktion som muligt.

Der er én ting mindre at falde over, og det hele glider med mindre friktion. Smart!

Nu også med et lille mærke på linen, så man ved, hvornår nok er nok.

De nye Luffe 37'ere er født med rullen under dæk, og det er da også bedre rent sejladsmæssigt, for ma får jo mere sejlareal, og så er det jo bare bedre med sejlet så langt ned som muligt. Men over dæk har i hvert fald den fordel, at det er nemmere at servicere. Og for tursejlere er det nu meget rart at kunne kigge under forsejlet. Mit bedste argument for rullen under dæk er, at de fleste andre sejler på den måde, og at jeg helst vil købe lettere brugte kapsejlersejl.

Skødevogn og løjgang
Jeg har tidligere brugt noget tid på at optimere på løjgangsudveksling og placering. På L23'eren kunne jeg bedst lide den originale placering af løjgangen oppe mod salonen. Det er det bedste sted til tur og solo. Det er også der, løjgangen findes i en Luffe 37, så det var jo rigtig fint. Cockpittet i en Luffe er dog lidt større, så det kan være svært at nå skødevognen. Derfor var jeg tilfreds med, at der i DEN 68 (S/Y Borgmesteren) var monteret et system, der gjorde, at rorsmanden kan trimme skødevognen, samtidig med at den har den optimale placering.

En ægte Frederiksen-skødevogn. Den er givetvis original, og når båden en dag skal skrottes, så bliver skødevognen her nok taget ud og solgt videre.

Tredobbelt udveksling. Tiden vil vise, om det er nok. Ellers har jeg lidt idéer til at modificere til fire- eller seksdobbelt udveksling.

Her ses, hvordan rorsmanden kan trimme ved at trække i linen ved frølåret til højre i billedet.

Optimalt? Nej, det må kunne gøres bedre.

Ikke helt optimalt, men meget bedre uden at gøre andet end at sætte en ny (rød) line på i en bedre længde.

Og nu med meget lidt friktion frem mod frølåret. Jeg måtte også montere nye liner, da skødevognen ikke kunne komme helt i borde. Jeg bruger typisk skødevognen så meget, jeg kan, før jeg bruger skødet. Så den i øvrigt store bredde den har at køre på, skulle udnyttes fuldt ud.

Overordnet kan jeg ikke forestille mig et bedre system, end det båden havde ved overtagelsen. Så kun en lille optimering kunne retfærdiggøres.

Cunningham-hal
Af den afkortede indhalerline lavede jeg et Cunningham-hal, som båden led af manglen på. Vi sejlede med det i Kr. Himmelfartsferien, hvor vi havde en del skæring. Efterfølgende har jeg monteret en gammel blok, så der nu er lidt udveksling på. Blokken, en super 1000-kroners-blok, købte jeg for 100 kroner for år tilbage, simpelthen fordi den var så billig.