Sommertogt 2022

Kronborg by night.

1. etape, Lynetten - Råå, 19 sømil

Traditionen tro var der lovet kuling over Danmark mellem uge 27 og 28. Min mission for denne første uge af sommerferien er at få lagt Borg klar til en tur for hele familien i det sydfynske. Men det er svært, når der er kuling fra vest.

Fredag var der dog nogenlunde sejlervejr. Men jeg skulle træffe et valg. Syd eller nord om Sjælland. Eller skulle jeg vente i København og lade senere vejrudsigter afgøre det? Jeg valgte at tage nordpå og lægge mig klar i Råå. Der er ca. 19 sømil dertil fra Lynetten. Men der var hård skæring i hård vind hele vejen. Men som altid gik det. Det var bare en lidt hård tur. I den hårde vind mødte jeg kun få både og ingen andre nordgående for sejl. 

Jeg sejlede med fok og to reb i storen. Det viste sig at være en passende sejlføring det meste af vejen, og jeg kunne holde fin højde med det. Hven lå lidt i vejen, men så snart jeg havde passeret den, kunne jeg falde 30 grader af og komme til Råå. Havnemanøvren var lidt udfordret af hård sidevind i bassinerne. Jeg måtte gøre brug af bådens nyrenoverede motor. Måske 12 - 15 ud af 18 HK brugte jeg for at bevare et stærkere momentum end sidevinden gav.

Lørdag ligger jeg nu her i Råå, og der er kuling på Kattegat. Måske bliver jeg her endda i morgen. Vejrudsigterne er lidt uklare i forhold til, om der også bliver for hård vind der. Jeg venter på nordlig vind, der ikke er for hård. Så kan jeg kæmpe mig ud af tragten og sejle vest over Sjælland.

I dag har jeg været i ICA Maxi, og jeg har spist frokost på Ankaret på havnen. Hjertmanns nåede jeg ikke, for de lukkede allerede kl. 14.

2. etape, Råå - Æbelø, 99 sømil

Tilfældet ville, at også mæste dag, søndag, måtte bliver en overliggerdag. Der var igen simpelthen for meget vind.

I stedet for at få det bedste ud af situationen, surmulede jeg og studerede vejrudsigter i et væk. Der MÅTTE da være en mulighed for at komme af sted. Det viste sig hurtigt, at hvis jeg ville af sted, måtte jeg bruge det ene vejrvindue, der var. Og det startede søndag kl. 22. Det var ikke et godt godt vindue, men jeg vurderede, at det burde kunne lade sig gøre. Så jeg gjorde mig klar.

På kryds mod 'Tragten' lidt efter afgang kl. 22.

Det første problem var, at det er meget svært at komme ud af 'tragten', når der er hård modvind. Tragten er det område mellem Gilleleje på danskersiden og Mölle på svenskersiden og så ned mod Sundets 'øre', altså det smalle sted mellem Helsingør og Helsingborg. Men ud kom jeg ved brug af både motor og sejl. Dernæst kryds/hård skæring i store mørke bølger frem til Gilleleje. Det var anstrengende, og jeg var ret udmattet og en smule søsyg. Men jeg gik ikke ind i Gilleleje, for jeg vidste, at det værste nu var bag mig. Nu skulle jeg bare lige gennemføre 35 sømil hård skæring (Ja, også her hård skæring. Vinden fulgte mig, men det var forventet) til Sjællands rev. Det gik fint over Hesselø Bugt, selv om vinden var lige på den gode side til solosejlads. Men det gik, og det lykkedes mig også at blunde i sammenlagt to timer (8 x 14 minutter).

Endelig kom morgenrøden, da jeg var et sted godt ude i Hesselø Bugt. Her var vinden også blevet mere nådig med sine 5 m/s og kommende foran for tværs.

Fordi vinden skulle skralle, altså blive mere imod i løbet af natten, sejlede jeg bidevind ud af bugten og altså mere over mod Hesselø. Da vinden så drejede, havde jeg lidt højde at give af. Desværre blev jeg lidt søsyg, så da jeg var 'færdig' med at sove, tvang jeg mig selv til at stirre på horisontens eneste faste punkt, Hesselø, i to timer i træk. På den måde lykkedes det mig at bekæmpe søsygen.

Jeg var frisk, da jeg skulle igennem Sjællands Rev. Og nu skulle halvvinden komme. Og det gjorde den. Desværre var der ikke nok af den, så jeg måtte sejle resten af vejen for motor. Og det hader jeg. Særligt når jeg har arbejdet for meget med motoren. Jeg var ikke tryg ved den. Men der var ingen vej udenom. Fra Sjællands Rev til min destination, Æbelø, var der ni timer for motor. Motoren gengældte dog al den kærlighed, jeg har givet den i foråret og sommeren, og den startede bare hver gang og trak igennem. De var en god tillidsøvelse.

Vesborg fyr på Samsøs sydvestlige hjørne.

Endelig! Næsten fremme ved Æbelø for motor.

Endelig efter 20 timers sejlads kunne jeg lade ankeret gå ud for Æbelø. Jeg havde besluttet mig for en af de to ankerbøjer, der ligger ved Æbeløs østkyst. Men på afstand kunne jeg se, at der lå en masse andre både på pladsen, hvorfor begge ankerbøjer selvfølgelig var taget. Der var vindstille, men vejrudsigten lovede vind fra NV, så jeg lagde mig SØ for øen. Der er læ fra enhver retning ved Æbelø. Men skal blot lægge sig rigtigt. Og der var rigelig plads til alle de 15 både, der lå der, da jeg ankom. 

En dejlig ankerplads med 3,5 m dybde. Her indtog jeg aftensmaden, inden jeg faldt i søvn.

Jeg er ikke en erfaren ankrer. Men ankerpladsen og vejret var optimale. Jeg indhentede de tre tabte måltider og badede i havet, inden jeg faldt om af træthed. Jeg nåede hverken at sætte ankerlys på eller at tage det svenske gæsteflag ned. Det er lidt dårlig stil ikke at have ankerlyset på, men sådan blev det, og jeg fik indhentet mit søvnefterslæb

Ankerpladsen var lige så smuk som sejlturen fra Samsø til Æbelø var det. Det er bare et virkelig smukt område af Danmark, hvor man kan se Fyn, Røsnæs på Sjælland, Jylland, Samsø, Endelave og selvfølgelig Æbelø på én gang.

3. etape, Æbelø - Bogense. 8 sømil

Afgang fra pladsen kl. 0600.

Jeg havde egentlig tænkt mig, at Kolding skulle være mit mål for transportsejladsen. Men efter gårdsdagens strabadserende sejltur virkede Bogense nu pludselig som et attraktivt valg. I Bogense lagde jeg mig ved siden af Rederiet STOPPENÅLEN, som bød på morgenmad og kaffe.

Borg og Stoppenålen.

Fra Bogense bestilte jeg billeje i Odense og fik en god aftale med havnemesteren. En overnatning og ti dages parkering takserede havnemesteren til betaling for seks nætter. Det, synes jeg, er rimeligt.

Om aftenen fik jeg lov at sejle med på en prøvetur på S/Y Arne af Bogense. Det er en flot Larsen 34, som vi også skal følges med på sommertogt efter de 11 dage. Arne sejles af min tidligere kabysmester fra De fem brødres togt og 24-timerssejlads.

Sådan en Larsen 34 er noget mere kompliceret at sejle end en Maxi Magic. Men den sejler, som man kan forvente af sådan en NÅL, virkelig godt.

Efter ti dage på Rømø var vi tilbage i Bogense på Borg til et togt i Det sydfynske øhav, hvor vi skulle følges med Larsen 34'eren, S/Y 'Arne' af Bogense.

4. etape, Bogense - Bågø 35 sømil

Vi provianterede godt op i Bogense og fulgtes med Arne til Bågø. Forude lå nogle dage med kuling, så det gjaldt om at havne et sted, hvor vi ville kunne holde ud at ligge i et par dage. Til det formål havde vi udset os Ærøskøbing. Men det betød, at vi kun havde to sejldage til at tilbagelægge ca. 65 sømils distance.

Arne gik ud lidt før os, og vi havde vores hyr med at hente den.

Endelig hentet. Troede vi. Godt efter trak den fra igen.

Turen til Røjle klint var foran for tværs og resten af vejen var på kryds. En halvanden times tid lige efter Fænø var det endog meget hård sejlads, men vi besluttede at fortsætte. Kort efter kom en kæmpe 'rummer', og resten af vejen til Bågø blev uden kryds.

Hen på eftermiddagen nåede vi Bågø, hvor S/Y Arnes skipper havde entreret med et 'shore crew', så vi fik to smalle pladser ved siden af hinanden. Bågø var skøn, men vi ankom ret sent og skulle tidligt op. Så vi oplevede ikke meget. Dog nåede vi at se den russisk-ortodokse kirke på øen.

Vejrudsigten havde forudsagt, at der ville komme to - tre dage med kuling. Derfor havde vi afftalt at nå Ærøskøbing for at ligge der i det dårlige vejr.

5. etape, Bågø - Ærøskøbing, 34 sømil

Under skippermødet aftenen inden havde vi aftalt at sejle meget tidligt for at nå Ærøskøbing, inden der, efter vores forventning, ville blive fyldt op. Derfor stod jeg op klokken 5 sammen med Arnes skipper. Desværre var vinden stadig meget hård og midt imod, hvorfor vi besluttede at vente en time og se situationen an. Efter den time var situationen bedret, og vi forlod havnen for at sejle til Ærøskøbing. I starten gik det for sejl, senere måtte vi starte motoren og on/off med støtte af hjælpesejl. 

Det mest begivenhedsrige på turen var, at vores storsejlsfald knækkede. Det er ret kritisk på en brøkdelsrigget båd, for det er det fald, man bruger til at hejse sig op i for at skifte de andre. Mens vi stadig kunne sejle, var det på hård skæring.

Vi fik en efter omstændighederne god plads i Ærøskøbing. Jeg brugte det gamle L23-trick med at lede efter det største mellemrum mellem de autoriserede pladser og så bede folk rykke lidt sammen. Det var en god manøvre, og vi havde efter den stadig en halv meter til hver nabo. Men nabokonen på den ene båd var meget utilfreds med at dele pladsen. Og det skabte en del dårlig stemning i de dage, vi skulle ligge der.

Indeblæsningen gav os dog mulighed for at se lidt nærmere på øen og for at mødes med vores venner, der for snart to år siden flyttede til Marstal. Yngste besætningsmedlem sagde senere, at det bedste der var sket på turen var, at vi var blæst inde på Ærø, så hun kunne være sammen med sin gamle ven over de tre dage, vi var der.

Vi lånte vores venners bil og så på øens seværdigheder. Her er det Voderup klint.

6. etape, Ærøskøbing - Drejø, 4 sømil

Igen var der bidevind. Og uden storsejl kunne vi ikke sejle den kurs, så det blev motor hele vejen.

Som på Bågø og senere i Svendborg kunne vi finde plads ved siden af hinanden til vores smalle både.

Drejø er en rigtig hyggelig lille ø med en gammel landsby og god stemning. Bortset fra sit besøgsværdige smutstensmuseum er øen en typisk sydfynsk småø.

7. etape, Drejø - Walsted - Svendborg, 13 sømil

Jeg havde truffet aftale med Riggerne.com, som havde bestilt en lift, så de kunne komme op til masten og trække et nyt storsejlsfald. Derfor forlod vi Arne på Drejø for at mødes med dens besætning i Svendborg senere.

Riggerne.com havde bedt om, at vi sejlede båden til Walsteds værf i Thurø Bund. Mens vi lå der og ventede, så vi på en af broerne vores gamle båd, Helge. Han ser ud til at have et godt liv i det sydfynske, og det ser ud til, at de nye ejere tager sig godt af ham. Dagen efter så jeg dog, at han igen var sat til salg på dba.dk.

Ellers var der vindstille hele dagen. Så vi fik ikke hejst storsejlet, som vi ellers havde brændende lyst til med vores funklende nye fald. Så et blev til endnu en dag for motor.

Gode gamle Helge. Nu til salg igen.

Svendborg havn er blevet bedre, siden vi var her sidst. Her er også virkelig lækre bad- og toiletfaciliteter.

8. etape, Svendborg - Lohals, 15 sømil

Vi sagde farvel til Arne, som vi dog fulgtes med frem til Langelandssund. Arne skulle til Nyborg, hvor en matros skulle afmønstre.

Vi havde tænkt os, at vi i dag skulle lave det store kryds over Storebælt. Men vinden stod i øst og var således ugunstig til det formål. I stedet sejlede vi til Lohals på hård skæring/kryds, ca. 6 m/s. Selv om jeg er træt af kryds, så sejler båden jo så pissegodt på kryds, at man næsten skammer sig over at brokke sig over, at der frem til nu har været kryds hele vejen. Det var rigtig god sejlads.

Lohals var en rigtig hyggelig havn med en masse langsmalle pladser. Så her kommer vi nok igen. Den ligger i hvert fald godt på ruten, og en smal båd vil altid kunne finde plads her.

Lige ankommet til Lohals. Jeg kunne næsten ikke tro det, efter en uge i det sydfynske, at her bare var masser af plads. I hvert fald til en smal båd.

Langelands nordspids, hvor vi ikke har været før, er virkelig en naturperle. Her er vi på gåtur en en naturskov. Der var også gode badefaciliteter på begge sider af havnen.

9. etape, Lohals - Vejrø, 21 sømil

Vinden var igen stik imod. Men der var ikke meget af den. Nærmest ingen. Så det blev igen en motortur. Jeg tror, at vi frem til nu, udturen inkl, har sejlet for motor halvdelen af ferien. Og det er jo ikke noget jeg bryder mig om i forhold til at sejle for sejl. Men ikke desto mindre var dagens etape behagelig. 

Vi har været på øen her flere gange før. Men den er nu endnu bedre. Her sidder vi ved den nybyggede bygning lige ved havnen. Her kan man købe lidt drikkevarer og lidt kød og kartoffelsalat til grillen.

Vejrø er bare virkelig smuk, næsten uanset hvor på øen, man er.

Pladserne er virkelig brede (og mange). Hvis det ikke er, og det er det sjældent, fortøjrer vi kun med én agterfortøjning. Selv om der ligger to både på 45+ fod ved siden af os, kunne Arne snildt have ligger på vores plads. Og så er der mange pladser i havnen. Så det er en godt stop, hvis man har sejlet et stykke. Prisen er stadig kun 350 kroner. 

10. etape, Vejrø - Kalvehave, 29 sømil

Endelig slæk på skøderne. Endelig! Lidt for meget dog. Vinden var plat læns i flere perioder. Men der var nok af den og ikke for meget. Vi sejlede ud 0730 og var fremme lidt før 13. Stoppenålen ankom lidt senere, og vi kunne anvise den en plads ved siden af Borg.

På vejen mødte vi tyske Hans.

Det skulle have været en gråvejrsdag. Men fra om formiddagen var der høj sol resten af dagen. Vi badede og hyggede os i havnen. Vejrudsigten lovede svag vind til de sidste etaper, så jeg riggede til med genua i stedet for fok, som vi normalt sejler for.

Vi anløb havnen kort før Stoppenålen og fandt to ledige pladser ved siden af hinanden. Her ses Stoppenålen i baggrunden.

11. etape, Kalvehave Rødvig, 19 sømil

Dr. Alexandrines bro ligger lige ved Kalvehave.

Vinden var svag som lovet. Men der var lige akkurat nok til, at vi kunne holde 3-4 knob de ti sømil fra Kalvehave til vi var ude af Bøgestrømmen. Det er en fornøjelse af sejle i svag vind og på fladt vind på den strækning. Når man sejler i Svendborg Sund, tænker man, at "Det her må da være Danmarks smukkeste sted!". Men man tænker det samme, når man sejler i Bøgestrømmen. Og jeg tænkte det samme, da jeg sejlede syd for Samsø på udturen.

Genuaen kom til sin ret på turen, hvor vi også måtte sejle en del i 'sommerfugl', altså med et sejl ud til hver side.

Turen over Fakse Bugt var meget langsom, kun lige over tre knob. Fire sømil før havn opgav vi og startede motoren.

En sømil før havn mødte vi en Maxi 95, Maxine af Middelfart, med motorstop. Så den trak vi i havn og lagde foran værftet. Som jeg husker det, er båden en udlejningsbåd. Vi talte efterfølgende en del om, hvordan sådan en situation stiller lejer og udlejer. Vi talte også om, om jeg skulle gå over og se til bådens motor. Med alt det jeg har været igennem, er det mest sandsynligt, at jeg ville kunne fikse motoren. Men det er også mest sandsynligt, at det ville tage mig flere timer.

Efter at have sikret os at Maxine var blevet godt modtaget på værftet, lagde vi os på en plads langskibs i Fiskerihavnen overfor værftet.

Maxine af Middelfart ved værftet.

12. etape, Rødvig - Lynetten, ca. 30 sømil

Sejladsmæssigt og visuelt (Stevns Klint) en helt fantastisk sejlads. Vinden var lidt for agtenind for min smag. Men det kan man jo ikke tillade sig at klage over. Genuaen havde vi stadig på, og den var korrekt til forholdene. Desværre har den ikke UV-beskyttelse, så den har ikke godt af at sidde på i længere tid. Det kan være, den skal have det her til vinter.

Stevns Klint og genua.

Efterskrift

Det var rigtig hyggeligt at følges med Arne i det sydfynske. Og vi fik gode pladser i alle de havne, hvor vi kom frem. Alligevel er 'havnestress' en faktor i det sydfynske. Man står tidligt op og drøner fra havn til havn for at få en plads - helst en god plads. Der er ikke noget, der heddder bade- eller frokoststop undervejs. Der skal forceres. Det er værre, end jeg husker det. Er der måske i virkeligheden kommet flere sejlere? Måske særligt flere tyske sejlere? Dem er der i hvert fald mange af i det sydfynske.

Kan man ligefrem sige, at det sydfynske er en smule opreklameret? Der er i hvert fald mange sejlere om buddet. Og der er jo mange andre gode sejlerområder i Danmark og Sverige, som man ikke i samme grad skal dele med de mange tyske sejlere. Så jeg tror, at der kommer til at gå et stykke tid, før vi sejler dertil igen. Det er simpelthen for stressende at jagte pladser. Og der er mange andre dejlige steder i Danmark og Sydsverige.

Motoren: Få dage inden udturen havde jeg skiftet startmotoren. Og tidligere på sommeren havde jeg skiftet hele dieseltilførselssystemet - slanger, filtre, fødepumpe. Det ikke med min gode vilje, at jeg sejlede ud med uprøvet grej. Men motoren genkældte al den kærlighed, jeg havde vist den før turen. Den startede HVER gang i første hug og ikke på noget tidspunkt gik den ned i omdrejninger. Så nu stoler jeg efterhånden på den, selv om det er lidt uklogt at stole på sin motor.