tirsdag den 30. marts 2021

Færdige projekter 2020 og 2021

 Gennemførte projekter 2020 & 2021 opdateret 30/3 2021 (ét år med båden)


Motor

- Skift af kølevandsslange til armeret der ikke bliver trykket flad under vacuum

- Afkalkning af ferskvandssiden

- Skift af kølevand på ferskvandssiden

- Rens af varmeveksler + nye pakninger

- Rens af udstødningsknæ + ny pakning

- Fikse ladning via Victron Agrofett isolator

- Indkøbt og monteret ny generator (70 A)

- Rens og mal af hele motoren

- Gummiliste til låget udbedret

- Identificeret motorens nummer

- Udblæsning af saltvandsindtaget (en lille ting, men den løste mit problem)

- Monteret vingeskruer på impellerhus og hængsler på motorrumsafluk fra kahyt

Indendørs

- Fikset belysning i SB side. Virkede ikke v. overtagelsen

- Alle pærer skiftet til LED

- Indkøbt og monteret nyt musikanlæg

- Monteret VHF. Fulgte med men var ikke monteret

- Syet og monteret nye hvide gardiner i hør

- Modificeret køleboks til at kunne fryse is

- Indkøbt og tilpasset mesh til at imødegå kondens

- Tilpasset underdyne til forpeak

- Monteret trådløs batterimonitor

- Monteret lydløs lader 25 A

- Fikset skottet mod cockpit fra salon

- Lakeret bord, pantry, skuffer, kabysbræt, skabslåge med mere

- Fremstillet og monteret tre pyntelister v. dørk i salon


Rig

- Fikset furleren

- Monteret optimerede blokke til rullefokkens indhalerline

- Monteret frølår til indhalerline (manglede)

- Fikset rebesystem til store

- Optimeret skødevognen til store

- Lavet Cunninghamhal

- Indkøbt gennaker, tackline og skøde


Dæk/cockpit

- Hængsel på stuverum fikset

- Lanternepærer skiftet til LED

- Ankerbeslag monteret. Fulgte med men var ikke monteret.

- Fiskestangsholder indkøbt og monteret

- Bestilt, afhentet og monteret sittbrunnskapell

- Hentet, monteret og forstærket Lagun-bordsystem

- Lavet nye forbedrede hængestropper

- Indkøbt SUP

- Fremstillet og monteret skydelugegarage

- Opdateret rorpind

- Plexifix Stikskot


tirsdag den 23. marts 2021

Vinterprojekt: Pyntelister

Som en del af et større projekt med opdatering og forskønnelse af salonen faldt vores øjne på nogle meget grimme skader i træværket, som ikke kunne rettes op.


Her fra salonen ses bunden af hovedskottet mod mellemgang/toilet. Jeg har set samme skade på langt de fleste Luffe 37'ere fra samme tid, som jeg har set salgsannoncer på. Måske har træværket ikke været lakeret ordentligt i bunden, hvor vand så har kunnet trække op?



Jeg købte en 180 cm lang mahogni-liste, som jeg med møje og besvær specialtilpassede til de tre steder, jeg ville dække. Der er bare ikke nogen rette vinkler og lige flader i en gammel båd.

Efter tilpasning tog jeg de tre tilpassede lister med hjem i værkstedet til lakering.

Her ses endnu en monteret specialtilpasset pynteliste med fem gange lak på forsiden og tre på bagsiden.

Jeg er tilfreds med resultatet. Men der var også en del arbejde i det. Blandt andet måtte jeg cykle helt ud til Københavns Listefabrik og hente min forudbestilte liste til 140 kroner. (Levering kostede 399!). Listen er 9 mm tyk og sidder ikke i vejen.






Vinterprojekt: Maling af træværk ved skot mod cockpit

Man kan måske lidt ane, hvor mange forskellige materialer jeg brugte til projektet. Til højre i billedet står en affugter, jeg har lånet af min ven, fendersejleren, for at skabe den rigtige luftfugtighed til et sideløbende lakeringsprojekt..

Vi købte forud for sidste sæson Borgmesteren for en god pris. Blandt andet stand på kabyssen var noget af det, der gjorde båden billig. Og selv med tålmodigt arbejde, kan man ikke få båden til at ligne en ny. Men man kan få den til at ligne det, den er: En elsket og vedligeholdt brugt båd. 

Jeg havde en del projekter på listen til vinteren. Men rederiet hjalp mig med at prioritere i dem. En luge i ruftaget og et koøje til hundekøjen er ind til videre aflyst.

Området omkring bagsiden af kompasset i SB side har længe været på min liste. Men jeg har været i tvivl om, hvordan jeg skulle gribe det an.

BB side var endnu mere medtaget. I bunden ses et tidligere forsøg på at udbedre. Det er ikke super godt lavet, men det har trods alt nok forsinket forfaldet.


Både omkring kompasset og længere nede i samme side var der dårligt træ.

Skottet her var både grimt og i virkelig dårlig stand. Når træværk i aptering er i virkelig dårlig stand, må man udbedre og male eller evt. udskifte træet til nyt. Det er selvfølgelig lidt sørgeligt, når træet ikke kan reddes. Men man kan stadig godt lave en pæn løsning. Jeg har set mange både, hvor det er lavet rigtig flot. Og som moden er nu, er der også flere, der laver hvide flader på sundt træ for at få et mere lyst udtryk i kahytten.


Her har jeg kradset dårligt træ væk. Næste udfordring var at få en god arbejdstemperatur. Der er gået en del penge til i strøm til elvarmer og affugter for at få det til at lykkes.

Her har jeg spartlet med West System epoxy 105/205 og tykningsmiddel 407. Det er virkelig et behageligt materiale at arbejde med. Jeg spartlede og sleb i alt fire gange, før jeg var tilfreds. Erfarne folk kan sikkert gøre det i færre iterationer. 

Så er overfladen ved at være spartlet jævn og klar til maling.

Færdig arbejde og knage og kikkerthylde monteret igen.

Jeg var egentlig tilfreds efter to lag maling, men jeg gav lige et tredje for at få det sidste finish.

Håndgrebslisterne var forfærdeligt grimme, så dem sleb jeg ned, rensede og gav olie.


Vinterprojekt: Lakering af Bord, skuffer, skabslåge, træværk i pantryk og dørk i hele båden

Det færdige resultat i kabyssen. Også det "hvide" dørkområde i kabysområdet fik en tur med to lag hvid maling.

Rigtig meget af træværket i båden trængte til lakering. Flere steder var lakken slidt helt ind til træet.

Jeg startede med at afmontere dørkplader, salonbord, kabysskuffer og den mest medtagede skabslåge. Ikke alt skulle lakeres, så jeg måtte nøje overveje, hvilke dele der skulle have lov at slippe. Ikke overraskende er det de mest brugte flader, der var mest slidte. De afmonterede dele tog jeg med hjem i værkstedet i kælderen.

Jeg brugte Hempel Satin Dura Finish og Thinner No. 1 til al arbejdet. Særligt på dørken var det svært at få en god arbejdstemperatur. Men med passende fortyndet lak gik det.



skabslåge og skuffer var blevet godt slidt efter 35 år på båden.


Efter afslibning og afkradsning af gammel lak og fire lag ny lak.

Også kabysbrættet fik en tur.
Før.

Efter afslibning af gammel lak og fire-fem lag ny lak.

De gamle nassede anti-skrid-overflader skiftede jeg ud med nye stykker Treadmaster.

Salonbordet har også været hjemme på værkstedet. Det var ret medtaget på de flader, hvor man rører ved det, når man går forbi. Jeg skilte det ad for bedre at kunne lakere i revnerne ved hængslerne. Der skule arbejdes en del med ziehklinge og sandpapir, men resultatet blev tilfredsstillende. Det er ret rart at gå rundt i kahytten, når bordet ikke er der, så det er nok det sidste, der kommer om bord i år.


Vinterprojekt: Opdatering af rorpind

Jeg antager, at bådens rorpind er original fra båden blev søsat i 1985.

Det er i sig selv jo fantastisk, at en klods udskåret teak kan holde i 35 år. Men så igen. Det kunne den måske heller ikke meget længere. Den var ved at revne på langs. Jeg måtte have den hjem på værkstedet og se på den.

Bagenden af rorpinden set fra siden. Revnen dér bekymrede mig. Den nåede halvejs gennem pinden på langs. Derudover var rorpinden, som man måske kan ane, ret grim at se på.

Jeg startede med at slibe rorpinden, for jeg overvejede at lakere den. Efter jeg havde slebet den, vaskede jeg den i vand. Under påvirkning af vand slog den sig endnu mere og gabte måske en hel centimeter. Det er altså påvirkning af vand og vind og vejr, der har fået den til at slå sig til at starte med. 

For at løse det problem, sprøjtede jeg epoxy ind i mellem de to træflader og satte også to kraftige skruer i for at holde sammen på det. Da epoxyen var hærdet op, gav jeg mig til at lakere pinden med de sædvanlige 8+ lag. Jeg brugte en juletræsfod, som jeg har brugt før, så jeg kunne lakere hele pinden på en gang.

Et anden problem med rorpinden var, at rorpindsforlængeren ikke spillede sammen med selvstyreren. Den tap, selvstyreren griber fast i med rorpinden, sad i vejen for rorpindsforlængeren, der ligger på langs midten af rorpinden, når den (forlængeren) ikke er i brug. Jeg besluttede mig derfor for at flytte selvstyrer-tappen lidt til siden, så der kunne blive plads til begge dele. 

Tappen sad før i hullet i midten. Jeg fjernede tappen og borede et ny hul til den. Det gamle fyldte jeg ud med epoxy inden lakering.

Inden lakering af teak skal man huske at tørre det øverste af træet godt ud ved at behandle med acetone. Jeg har god erfaring med lakering af teak efter den metode fra et projekt på vores gamle båd.

Så er rorpinden limet, skruet sammen og lakeret. Så skal den bare samles og monteres.

Rorpindsforlængeren kan sidde i hvileposition, samtidig med at selvstyreren er i brug.

En sidste ting, jeg ville lave, var udformningen på spidsen af pinden. Før var den firkantet. Nu er den rund. Jeg kan bare meget bedre lide at holde ved en rund og glat rorpind end en firkantet og ru. Det er nok en personlig sag. Men det er lidt som på en cykel. De steder hvor man har berøring med grejet, skal man tilpasse, så de passer til ens egen komfort.



torsdag den 20. august 2020

Skydelugegarage

Først fra omkring årtusindeskiftet begyndte Luffe 37'ere at blive leveret med skydelugegarage. Man kan sådan set godt undvære en skydelugegarage, hvilket de fleste Luffer fra den tid jo også har gjort i en 30-40 år. Men jeg savnede den virkelig, da vi sejlede distancesejlads tidligere på året, og så synes jeg også, at der bare er noget mærkeligt i, at man har sparet en dims væk på en luksussejler, som findes på de fleste mindre både.

Man kan stadig tilkøbe en skydelugegarage fra værftet for 5500 gode danske kroner (2018-pris). Men Luffe-klubben meddelte for nylig, at de havde modtaget en form fra et tysk medlem, som havde ladet den fremstille for selv at støbe sin egen skydelugegarage. Jeg forestiller mig, at medlemmet har lånt en original skydelugegarage af en ven og brugt den som plug til at lave formen og derefter støbt en skydelugegarage ud fra den.

Jeg bad klubben om at låne formen. Efter den havde tilbragt et par måneder på Fyn, fik jeg den fragtet til København, så jeg kunne komme i gang med projektet.

Vi var nødt til at sejle rundt med formen, fra jeg fik den leveret på havnen, til jeg var færdig med projektet. Her er vi i Skanör med vores venner i Grinden Josefin af Christianshavn.

Første arbejdsdag: Jeg havde egentlig tænkt mig at udføre arbejdet på land, men det viste sig hurtigt, at formen kunne stå ret stabilt i cockpittet. Så jeg brugte en halv dag på at dække af, klippe glasfibermåtter ud og og rengøre og vokse formen.


Så er vi klar til arbejdet. Desværre havde jeg ikke mere tid den dag, så jeg måtte dække formen til.

Anden arbejdsdag:

Først fyldte jeg gelcoat i den omhyggeligt voksede form. Jeg havde snydt lidt og bestilt den farvekode, som de originale skydelugegarager bliver leveret med (RAL 9010).


Jeg havde klippet seks lag glasfibermåtte til, men desværre havde jeg ikke købt nok polyester. Allerede efter fire lag, var jeg sluppet tør, og så havde jeg endda brugt yderligere et halvt kilo, jeg havde liggende i forvejen. 

Tredie arbejdsdag: Jeg var ærlig talt i tvivl om, om jeg overhovedet ville kunne få lugegaragen ud af formen uden at ødelægge begge dele, så inden jeg støbte videre, skulle jeg lige teste, om det kunne lade sig gøre. Det gik heldigvis, om end der skulle arbejdes næsten så meget, som da jeg skulle have udstødningsrøret af udstødningsknæet.

Da jeg havde fået garagen ud af formen, konstaterede jeg, at den slet ikke var tyk nok. Det havde jeg heller ikke regnet med, da den kun havde fået fire ud af seks lag. Jeg klippede to lag mere til og bevæbnede mig med yderligere et par kilo polyester. Efter at have mellemslebet formen og fjernet alle "stikkere", gik jeg i gang med at lægge nyt glas op og vædede løs med mine to kilo polyester. Det passede helt perfekt denne gang. Jeg brugte 300 g-glasfiber, men de var på den tynde side. Man ville kunne spare lidt arbejde med nogle færre tykkere lag.

Så fik den lov at hærde i et par timer, inden jeg tog den ud af formen og savede og sleb den til. Et frygteligt arbejde!

Efter tilpasning måtte jeg lige vaske garagen. Både for støv og snavs men også for det vandopløselige formvoks.

Båden uden garagen.

Båden med garagen. 

Er det så umagen værd? Der er jo to gode alternativer til at støbe sin egen skydelugegarage. 1) At undvære og 2) at købe en original fra værftet. Jeg har brugt for 1500 kroner i materialer og værnemidler og måske realistisk 15 timers arbejde foruden mit eget og kabysmesterens bøvl med at få formen først til hans bondegård og siden til København. Og nu har jeg så formen til overs i vores ikke ret store kælderrum til vores københavnerlejlighed. Jeg er tilfreds med skydelugen. Men jeg må erkende, at en original skydeluge fra luffe-værftet nok er bedre. Jeg har fået en fornyet respekt for bådbyggerhåndværket. Det er mit største glasfiberprojekt til dato, og det er da et fascinerende materiale at arbejde med. Men det klør også alle vegne :)

Så jeg er tilfreds med resultatet. Men mere med erfaringen med at lave det. Jeg orker ikke at lave en til, og jeg kommer ikke til at underbyde værftets 5500 kroner. 

Samlet forbrug:

- en smule vandopløseligt voks (formvoks)

- 0,5 kg gelcoat

- 8 lag glasfibermåtte, 300g

- 4,5 kg polyester

- 90 g hærder

mandag den 3. august 2020

Motorkærlighed - mere varmeveksler

Jeg har sagt det før. Men nu tror jeg faktisk, jeg har løst problemet. Problemet med hvid røg fra udstødningen. Men inden vi kommer til selve løsningen, skulle jeg nogle andre småting igennem.

Min forsinkede pakke med pakninger til varmeveksleren ankom i går, og fordi jeg i forgårs IGEN, igen så hvid røg fra udstødningen, alle mine anstrengelser til trods, cyklede jeg efter arbejde til havnen for at skille varmeveksleren ad. Forinden tilbragte jeg aftenen med at se Youtube-videoer af varmevekslere fyldt med gamle impellerblade og kalk og snask, så jeg havde store forventninger til alt det herlige affald, jeg skulle finde derinde, som skulle få motoren til at køre bedre.

Det var noget af et bøvl at få afmonteret varmeveksleren. De to runde skiver i forgrunden er pakningerne. De ser hærgede ud, og jeg udskiftede dem til nye, selv om jeg ikke tror, de hindrede korrekt vandgennemstrømning.

Desværre fandt jeg ikke noget nævneværdigt skidt derinde og der var fuld gennemstrømning af vand gennem varmeveksleren. Jeg monterede nye pakninger og samlede og monterede varmeveksleren igen.


Sidst jeg afmonterede udstødningsknæet, havde jeg ikke nogen ny pakning, og pakningen gik i stykker i processen, så jeg måtte skære en midlertidig af et gammelt søkort. Siden jeg alligevel havde åbnet og værktøjet klar, monterede jeg derfor en ny pakning, jeg havde bestilt sammen med de andre pakninger.

Jeg eftersøgte også køleslangen efter eventuelle gamle impellerblade, der kunne have sat sig fast, men jeg fandt intet.

Således nedtrykt begyndte jeg at pakke sammen, da jeg mødte en ven på havnen, som har en Comfortina 32 med netop en ferskvandskølet Volvo Penta 2002-motor. Vi lagde Borgmesteren over ved siden af hans båd, og testede de to motorer side om side i tomgang og ved 2000 og 2500 omdrejninger i minuttet. Her var det tydeligt, at der kom langt mindre kølevand ud af Borgmesteren end ud af Comfortina'en. Comfortina-sejleren og en Diva 35-sejler spurgte mig straks ud om impeller, varmeveksler, udstødningsknæ og køleslanger. "Ja, ja, jeg har ordnet alt det der!", sagde jeg. "Jamen så må det være vandindtaget", sagde Comfortina-sejleren og fik rigget en vandslange til. Vi satte vandslangen ned i søvandsfilteret for fuld tryk for at blæse eventuelle muslinger fra vandindtaget på sejldrevet ud i havnen og testede igen.

Og nu stod der kaskader af kølevand ud. Hvis I ikke læser mere om denne sag den næste uge, så tror jeg, jeg endelig har løst problemet.

Opdatering: Vi sejlede i weekenden til Skanör og tilbage igen for motor, 40 sømil i alt, og motoren gik 2500 omdrejninger pr. minut, 5,5 - 6,0 knob. Masser af kølevand. Ingen hvid røg.