fredag den 15. juli 2022

Sommertogt 2022

Kronborg by night.

1. etape, Lynetten - Råå, 19 sømil

Traditionen tro var der lovet kuling over Danmark mellem uge 27 og 28. Min mission for denne første uge af sommerferien er at få lagt Borg klar til en tur for hele familien i det sydfynske. Men det er svært, når der er kuling fra vest.

Fredag var der dog nogenlunde sejlervejr. Men jeg skulle træffe et valg. Syd eller nord om Sjælland. Eller skulle jeg vente i København og lade senere vejrudsigter afgøre det? Jeg valgte at tage nordpå og lægge mig klar i Råå. Der er ca. 19 sømil dertil fra Lynetten. Men der var hård skæring i hård vind hele vejen. Men som altid gik det. Det var bare en lidt hård tur. I den hårde vind mødte jeg kun få både og ingen andre nordgående for sejl. 

Jeg sejlede med fok og to reb i storen. Det viste sig at være en passende sejlføring det meste af vejen, og jeg kunne holde fin højde med det. Hven lå lidt i vejen, men så snart jeg havde passeret den, kunne jeg falde 30 grader af og komme til Råå. Havnemanøvren var lidt udfordret af hård sidevind i bassinerne. Jeg måtte gøre brug af bådens nyrenoverede motor. Måske 12 - 15 ud af 18 HK brugte jeg for at bevare et stærkere momentum end sidevinden gav.

Lørdag ligger jeg nu her i Råå, og der er kuling på Kattegat. Måske bliver jeg her endda i morgen. Vejrudsigterne er lidt uklare i forhold til, om der også bliver for hård vind der. Jeg venter på nordlig vind, der ikke er for hård. Så kan jeg kæmpe mig ud af tragten og sejle vest over Sjælland.

I dag har jeg været i ICA Maxi, og jeg har spist frokost på Ankaret på havnen. Hjertmanns nåede jeg ikke, for de lukkede allerede kl. 14.

2. etape, Råå - Æbelø, 99 sømil

Tilfældet ville, at også mæste dag, søndag, måtte bliver en overliggerdag. Der var igen simpelthen for meget vind.

I stedet for at få det bedste ud af situationen, surmulede jeg og studerede vejrudsigter i et væk. Der MÅTTE da være en mulighed for at komme af sted. Det viste sig hurtigt, at hvis jeg ville af sted, måtte jeg bruge det ene vejrvindue, der var. Og det startede søndag kl. 22. Det var ikke et godt godt vindue, men jeg vurderede, at det burde kunne lade sig gøre. Så jeg gjorde mig klar.

På kryds mod 'Tragten' lidt efter afgang kl. 22.

Det første problem var, at det er meget svært at komme ud af 'tragten', når der er hård modvind. Tragten er det område mellem Gilleleje på danskersiden og Mölle på svenskersiden og så ned mod Sundets 'øre', altså det smalle sted mellem Helsingør og Helsingborg. Men ud kom jeg ved brug af både motor og sejl. Dernæst kryds/hård skæring i store mørke bølger frem til Gilleleje. Det var anstrengende, og jeg var ret udmattet og en smule søsyg. Men jeg gik ikke ind i Gilleleje, for jeg vidste, at det værste nu var bag mig. Nu skulle jeg bare lige gennemføre 35 sømil hård skæring (Ja, også her hård skæring. Vinden fulgte mig, men det var forventet) til Sjællands rev. Det gik fint over Hesselø Bugt, selv om vinden var lige på den gode side til solosejlads. Men det gik, og det lykkedes mig også at blunde i sammenlagt to timer (8 x 14 minutter).

Endelig kom morgenrøden, da jeg var et sted godt ude i Hesselø Bugt. Her var vinden også blevet mere nådig med sine 5 m/s og kommende foran for tværs.

Fordi vinden skulle skralle, altså blive mere imod i løbet af natten, sejlede jeg bidevind ud af bugten og altså mere over mod Hesselø. Da vinden så drejede, havde jeg lidt højde at give af. Desværre blev jeg lidt søsyg, så da jeg var 'færdig' med at sove, tvang jeg mig selv til at stirre på horisontens eneste faste punkt, Hesselø, i to timer i træk. På den måde lykkedes det mig at bekæmpe søsygen.

Jeg var frisk, da jeg skulle igennem Sjællands Rev. Og nu skulle halvvinden komme. Og det gjorde den. Desværre var der ikke nok af den, så jeg måtte sejle resten af vejen for motor. Og det hader jeg. Særligt når jeg har arbejdet for meget med motoren. Jeg var ikke tryg ved den. Men der var ingen vej udenom. Fra Sjællands Rev til min destination, Æbelø, var der ni timer for motor. Motoren gengældte dog al den kærlighed, jeg har givet den i foråret og sommeren, og den startede bare hver gang og trak igennem. De var en god tillidsøvelse.

Vesborg fyr på Samsøs sydvestlige hjørne.

Endelig! Næsten fremme ved Æbelø for motor.

Endelig efter 20 timers sejlads kunne jeg lade ankeret gå ud for Æbelø. Jeg havde besluttet mig for en af de to ankerbøjer, der ligger ved Æbeløs østkyst. Men på afstand kunne jeg se, at der lå en masse andre både på pladsen, hvorfor begge ankerbøjer selvfølgelig var taget. Der var vindstille, men vejrudsigten lovede vind fra NV, så jeg lagde mig SØ for øen. Der er læ fra enhver retning ved Æbelø. Men skal blot lægge sig rigtigt. Og der var rigelig plads til alle de 15 både, der lå der, da jeg ankom. 


En dejlig ankerplads med 3,5 m dybde. Her indtog jeg aftensmaden, inden jeg faldt i søvn.

Jeg er ikke en erfaren ankrer. Men ankerpladsen og vejret var optimale. Jeg indhentede de tre tabte måltider og badede i havet, inden jeg faldt om af træthed. Jeg nåede hverken at sætte ankerlys på eller at tage det svenske gæsteflag ned. Det er lidt dårlig stil ikke at have ankerlyset på, men sådan blev det, og jeg fik indhentet mit søvnefterslæb

Ankerpladsen var lige så smuk som sejlturen fra Samsø til Æbelø var det. Det er bare et virkelig smukt område af Danmark, hvor man kan se Fyn, Røsnæs på Sjælland, Jylland, Samsø, Endelave og selvfølgelig Æbelø på én gang.


3. etape, Æbelø - Bogense. 8 sømil

Afgang fra pladsen kl. 0600.

Jeg havde egentlig tænkt mig, at Kolding skulle være mit mål for transportsejladsen. Men efter gårdsdagens strabadserende sejltur virkede Bogense nu pludselig som et attraktivt valg. I Bogense lagde jeg mig ved siden af Rederiet STOPPENÅLEN, som bød på morgenmad og kaffe.

Borg og Stoppenålen.

Fra Bogense bestilte jeg billeje i Odense og fik en god aftale med havnemesteren. En overnatning og ti dages parkering takserede havnemesteren til betaling for seks nætter. Det, synes jeg, er rimeligt.

Om aftenen fik jeg lov at sejle med på en prøvetur på S/Y Arne af Bogense. Det er en flot Larsen 34, som vi også skal følges med på sommertogt efter de 11 dage. Arne sejles af min tidligere kabysmester fra De fem brødres togt og 24-timerssejlads.

Sådan en Larsen 34 er noget mere kompliceret at sejle end en Maxi Magic. Men den sejler, som man kan forvente af sådan en NÅL, virkelig godt.

Efter ti dage på Rømø var vi tilbage i Bogense på Borg til et togt i Det sydfynske øhav, hvor vi skulle følges med Larsen 34'eren, S/Y 'Arne' af Bogense.

4. etape, Bogense - Bågø 35 sømil

Vi provianterede godt op i Bogense og fulgtes med Arne til Bågø. Forude lå nogle dage med kuling, så det gjaldt om at havne et sted, hvor vi ville kunne holde ud at ligge i et par dage. Til det formål havde vi udset os Ærøskøbing. Men det betød, at vi kun havde to sejldage til at tilbagelægge ca. 65 sømils distance.

Arne gik ud lidt før os, og vi havde vores hyr med at hente den.


Endelig hentet. Troede vi. Godt efter trak den fra igen.


Turen til Røjle klint var foran for tværs og resten af vejen var på kryds. En halvanden times tid lige efter Fænø var det endog meget hård sejlads, men vi besluttede at fortsætte. Kort efter kom en kæmpe 'rummer', og resten af vejen til Bågø blev uden kryds.

Hen på eftermiddagen nåede vi Bågø, hvor S/Y Arnes skipper havde entreret med et 'shore crew', så vi fik to smalle pladser ved siden af hinanden. Bågø var skøn, men vi ankom ret sent og skulle tidligt op. Så vi oplevede ikke meget. Dog nåede vi at se den russisk-ortodokse kirke på øen.

Vejrudsigten havde forudsagt, at der ville komme to - tre dage med kuling. Derfor havde vi afftalt at nå Ærøskøbing for at ligge der i det dårlige vejr.

5. etape, Bågø - Ærøskøbing, 34 sømil

Under skippermødet aftenen inden havde vi aftalt at sejle meget tidligt for at nå Ærøskøbing, inden der, efter vores forventning, ville blive fyldt op. Derfor stod jeg op klokken 5 sammen med Arnes skipper. Desværre var vinden stadig meget hård og midt imod, hvorfor vi besluttede at vente en time og se situationen an. Efter den time var situationen bedret, og vi forlod havnen for at sejle til Ærøskøbing. I starten gik det for sejl, senere måtte vi starte motoren og on/off med støtte af hjælpesejl. 

Det mest begivenhedsrige på turen var, at vores storsejlsfald knækkede. Det er ret kritisk på en brøkdelsrigget båd, for det er det fald, man bruger til at hejse sig op i for at skifte de andre. Mens vi stadig kunne sejle, var det på hård skæring.

Vi fik en efter omstændighederne god plads i Ærøskøbing. Jeg brugte det gamle L23-trick med at lede efter det største mellemrum mellem de autoriserede pladser og så bede folk rykke lidt sammen. Det var en god manøvre, og vi havde efter den stadig en halv meter til hver nabo. Men nabokonen på den ene båd var meget utilfreds med at dele pladsen. Og det skabte en del dårlig stemning i de dage, vi skulle ligge der.

Indeblæsningen gav os dog mulighed for at se lidt nærmere på øen og for at mødes med vores venner, der for snart to år siden flyttede til Marstal. Yngste besætningsmedlem sagde senere, at det bedste der var sket på turen var, at vi var blæst inde på Ærø, så hun kunne være sammen med sin gamle ven over de tre dage, vi var der.




Vi lånte vores venners bil og så på øens seværdigheder. Her er det Voderup klint.



6. etape, Ærøskøbing - Drejø, 4 sømil

Igen var der bidevind. Og uden storsejl kunne vi ikke sejle den kurs, så det blev motor hele vejen.


Som på Bågø og senere i Svendborg kunne vi finde plads ved siden af hinanden til vores smalle både.

Drejø er en rigtig hyggelig lille ø med en gammel landsby og god stemning. Bortset fra sit besøgsværdige smutstensmuseum er øen en typisk sydfynsk småø.

7. etape, Drejø - Walsted - Svendborg, 13 sømil

Jeg havde truffet aftale med Riggerne.com, som havde bestilt en lift, så de kunne komme op til masten og trække et nyt storsejlsfald. Derfor forlod vi Arne på Drejø for at mødes med dens besætning i Svendborg senere.


Riggerne.com havde bedt om, at vi sejlede båden til Walsteds værf i Thurø Bund. Mens vi lå der og ventede, så vi på en af broerne vores gamle båd, Helge. Han ser ud til at have et godt liv i det sydfynske, og det ser ud til, at de nye ejere tager sig godt af ham. Dagen efter så jeg dog, at han igen var sat til salg på dba.dk.

Ellers var der vindstille hele dagen. Så vi fik ikke hejst storsejlet, som vi ellers havde brændende lyst til med vores funklende nye fald. Så et blev til endnu en dag for motor.


Gode gamle Helge. Nu til salg igen.







Svendborg havn er blevet bedre, siden vi var her sidst. Her er også virkelig lækre bad- og toiletfaciliteter.


8. etape, Svendborg - Lohals, 15 sømil

Vi sagde farvel til Arne, som vi dog fulgtes med frem til Langelandssund. Arne skulle til Nyborg, hvor en matros skulle afmønstre.

Vi havde tænkt os, at vi i dag skulle lave det store kryds over Storebælt. Men vinden stod i øst og var således ugunstig til det formål. I stedet sejlede vi til Lohals på hård skæring/kryds, ca. 6 m/s. Selv om jeg er træt af kryds, så sejler båden jo så pissegodt på kryds, at man næsten skammer sig over at brokke sig over, at der frem til nu har været kryds hele vejen. Det var rigtig god sejlads.

Lohals var en rigtig hyggelig havn med en masse langsmalle pladser. Så her kommer vi nok igen. Den ligger i hvert fald godt på ruten, og en smal båd vil altid kunne finde plads her.

Lige ankommet til Lohals. Jeg kunne næsten ikke tro det, efter en uge i det sydfynske, at her bare var masser af plads. I hvert fald til en smal båd.

Langelands nordspids, hvor vi ikke har været før, er virkelig en naturperle. Her er vi på gåtur en en naturskov. Der var også gode badefaciliteter på begge sider af havnen.

9. etape, Lohals - Vejrø, 21 sømil

Vinden var igen stik imod. Men der var ikke meget af den. Nærmest ingen. Så det blev igen en motortur. Jeg tror, at vi frem til nu, udturen inkl, har sejlet for motor halvdelen af ferien. Og det er jo ikke noget jeg bryder mig om i forhold til at sejle for sejl. Men ikke desto mindre var dagens etape behagelig. 

Vi har været på øen her flere gange før. Men den er nu endnu bedre. Her sidder vi ved den nybyggede bygning lige ved havnen. Her kan man købe lidt drikkevarer og lidt kød og kartoffelsalat til grillen.


Vejrø er bare virkelig smuk, næsten uanset hvor på øen, man er.

Pladserne er virkelig brede (og mange). Hvis det ikke er, og det er det sjældent, fortøjrer vi kun med én agterfortøjning. Selv om der ligger to både på 45+ fod ved siden af os, kunne Arne snildt have ligger på vores plads. Og så er der mange pladser i havnen. Så det er en godt stop, hvis man har sejlet et stykke. Prisen er stadig kun 350 kroner. 


10. etape, Vejrø - Kalvehave, 29 sømil

Endelig slæk på skøderne. Endelig! Lidt for meget dog. Vinden var plat læns i flere perioder. Men der var nok af den og ikke for meget. Vi sejlede ud 0730 og var fremme lidt før 13. Stoppenålen ankom lidt senere, og vi kunne anvise den en plads ved siden af Borg.

På vejen mødte vi tyske Hans.

Det skulle have været en gråvejrsdag. Men fra om formiddagen var der høj sol resten af dagen. Vi badede og hyggede os i havnen. Vejrudsigten lovede svag vind til de sidste etaper, så jeg riggede til med genua i stedet for fok, som vi normalt sejler for.

Vi anløb havnen kort før Stoppenålen og fandt to ledige pladser ved siden af hinanden. Her ses Stoppenålen i baggrunden.

11. etape, Kalvehave Rødvig, 19 sømil

Dr. Alexandrines bro ligger lige ved Kalvehave.

Vinden var svag som lovet. Men der var lige akkurat nok til, at vi kunne holde 3-4 knob de ti sømil fra Kalvehave til vi var ude af Bøgestrømmen. Det er en fornøjelse af sejle i svag vind og på fladt vind på den strækning. Når man sejler i Svendborg Sund, tænker man, at "Det her må da være Danmarks smukkeste sted!". Men man tænker det samme, når man sejler i Bøgestrømmen. Og jeg tænkte det samme, da jeg sejlede syd for Samsø på udturen.

Genuaen kom til sin ret på turen, hvor vi også måtte sejle en del i 'sommerfugl', altså med et sejl ud til hver side.

Turen over Fakse Bugt var meget langsom, kun lige over tre knob. Fire sømil før havn opgav vi og startede motoren.

En sømil før havn mødte vi en Maxi 95, Maxine af Middelfart, med motorstop. Så den trak vi i havn og lagde foran værftet. Som jeg husker det, er båden en udlejningsbåd. Vi talte efterfølgende en del om, hvordan sådan en situation stiller lejer og udlejer. Vi talte også om, om jeg skulle gå over og se til bådens motor. Med alt det jeg har været igennem, er det mest sandsynligt, at jeg ville kunne fikse motoren. Men det er også mest sandsynligt, at det ville tage mig flere timer.

Efter at have sikret os at Maxine var blevet godt modtaget på værftet, lagde vi os på en plads langskibs i Fiskerihavnen overfor værftet.

Maxine af Middelfart ved værftet.

12. etape, Rødvig - Lynetten, ca. 30 sømil

Sejladsmæssigt og visuelt (Stevns Klint) en helt fantastisk sejlads. Vinden var lidt for agtenind for min smag. Men det kan man jo ikke tillade sig at klage over. Genuaen havde vi stadig på, og den var korrekt til forholdene. Desværre har den ikke UV-beskyttelse, så den har ikke godt af at sidde på i længere tid. Det kan være, den skal have det her til vinter.

Stevns Klint og genua.

Efterskrift

Det var rigtig hyggeligt at følges med Arne i det sydfynske. Og vi fik gode pladser i alle de havne, hvor vi kom frem. Alligevel er 'havnestress' en faktor i det sydfynske. Man står tidligt op og drøner fra havn til havn for at få en plads - helst en god plads. Der er ikke noget, der heddder bade- eller frokoststop undervejs. Der skal forceres. Det er værre, end jeg husker det. Er der måske i virkeligheden kommet flere sejlere? Måske særligt flere tyske sejlere? Dem er der i hvert fald mange af i det sydfynske.

Kan man ligefrem sige, at det sydfynske er en smule opreklameret? Der er i hvert fald mange sejlere om buddet. Og der er jo mange andre gode sejlerområder i Danmark og Sverige, som man ikke i samme grad skal dele med de mange tyske sejlere. Så jeg tror, at der kommer til at gå et stykke tid, før vi sejler dertil igen. Det er simpelthen for stressende at jagte pladser. Og der er mange andre dejlige steder i Danmark og Sydsverige.

Motoren: Få dage inden udturen havde jeg skiftet startmotoren. Og tidligere på sommeren havde jeg skiftet hele dieseltilførselssystemet - slanger, filtre, fødepumpe. Det ikke med min gode vilje, at jeg sejlede ud med uprøvet grej. Men motoren genkældte al den kærlighed, jeg havde vist den før turen. Den startede HVER gang i første hug og ikke på noget tidspunkt gik den ned i omdrejninger. Så nu stoler jeg efterhånden på den, selv om det er lidt uklogt at stole på sin motor.

fredag den 6. august 2021

Sommertogt 2021, 10., 11., 12. og 13. etaper + epilog

Anholt kort efter ankomst til øen.

10. Etape, Løgstør - Aalborg. 24,4 sømil.

Kuling fra vest stod over hele Danmark. Men herinde på Limfjorden blæste det kun 10 - 12 m/s. Vi skulle mod øst, så vi kunne forvente en god og rolig sejlads. Dog var havnemanøvren i det lille bassin i Løgstør besværlig, da vi skulle vende båden i havn eller bakke hele vejen ud i stærk vind og strøm.

Vi spildte fem minutter på den manøvre, men kom ellers ud uden problemer. Nu skulle vi indhente fem minutter til Aggersundbroen, der åbner hver halve time. På grund af stærk medstrøm ankom vi flere minutter i god tid, men måtte alligevel cirkle rundt foran broen i fem-ti stressende minutter med stærk strøm. Jeg kaldte brovagten op på VHF'en, og han forsikrede mig, at han nok skulle åbne lidt efter, hvilket han gjorde.

Resten af turen til Aalborg gik meget hurtigt kun for fokken, som vi måtte bomme med utallige gange. I Aalborg sluttede vores følgeskib, John, til efter at have været i til festival i Ejerslev på Mors, mens vi var i Løgstør.

I Aalborg lagde vi os på en god langskibsplads i Skudehavnen, hvor John kunne lægge sig udenpå. Aalborg Street Food ligger lige ved siden af, så frokost og aftensmad var sikret. Desværre var sushien ikke den bedste, og det betød madforgiftning og 24 timer på køjen for skibsrederen.

Havnene i Aalborg er delt, bro for bro, mellem i hvert fald tre forskellige bådelaug. Det gør det lidt besværligt at betale og finde de rigtige faciliteter.

11. etape, Aalborg - Hals. 17,7 sømil.

Efter en overliggerdag i Aalborg var det tid til at komme videre. Ikke fordi sejlervejret var synderligt bedre end dagen før, men fordi det snart skulle blive vejr til at komme ud på Kattegat igen efter den kuling, der havde indhyllet lande i flere dage.

Jeg ved ikke, om det betyder, at man ikke må bruge mere bovpropel end højst nødvendigt.

Limfjordssejlads indebærer også brostress af den ikke så behagelige slags. De seneste par dage har der været en kraftig medvind og -strøm for østgående både på Limfjorden. Medstrøm er normalt meget dejligt. Men når man ligger og venter på en broåbning, er det en forfærdelig tanke, at man måske får motorstop og glider mod broen. Dagen bød på to broer, begge lige efter havnen, hvorefter vi rullede fokken ud og sejlede for den hele vejen til Hals. Normalt kan jeg bedre lide storsejlet, men der skulle bommes en del ud af Limfjorden, så valget faldt igen på fokken. Det gik hurtigt, og vi sejlede gennem bølgerne bagfra.

Følgeskibet John var sejlet i forvejen og anviste os en plads i havnen. Havnen var ved at blive fyldt godt op. Hals er bare et godt sted at ligge, når man ved, at flere dages kuling på Kattegat skal klare op dagen efter, så sjællænderne kan komme hjem. Jeg har set op til flere både fra vores egen hjemhavn i København, så jeg forventer en armada sejle mod hovedstaden, når vinden har lagt sig i morgen tidlig.

Der var kun kajplads til John, så vi lagde os udenpå.

I Hals så vi isbryderne (udefra), skansen og tog en lille tur med Færgen til Egense. Mens Hals var ved at blive fyldt op af både i lag, var der i Egense i hvert fald fem reelle grønne pælepladser. På trods af vinden lå der også flere ankerliggere ved vejdyb ud for Egense. 

Overliggerdagen i Aalborg tog vi kun, fordi vi skulle vente en dag, til Kattegat var sejlbar igen. Men med vores nuværende viden skulle vi nok hellere være sejlet til Hals og have taget overliggerdagen der. Selv om Hals ikke er en stod by, så er havnen hyggelig, og der sker bare mere der, end der gør på havnen i Aalborg. Det skyldes nok Hals' beliggenhed.

12. etape, Hals - Anholt. 43,2 sømil

De mange dages blæsevejr på Kattegat skulle nu endelig slutte. Det var nok derfor, en Armada havde samlet sig i Hals fra vest klar til at sejle ud ved morgenstunden. 

Vi havde planlagt vores tur til Anholt, så vi ville ankomme i roligt vejr. Det rolige vejr skulle efter planen nemlig komme dertil hen på eftermiddagen, og det passede med, at vi skulle holde en gennemsnitshastighed på ca. seks knob. For at den plan skulle lykkes, skulle vi sejle kl. 0800. Vi gik ud sammen med armadaen lidt i otte, og efter indsejlingen til Limfjorden spredtes den i tre ruter, en nordlig, en sydlig, som John også tog, og Anholt. 

Vinden var stigende hele dagen, og vi kom alt for hurtigt frem til at kunne anløbe i svag vind. Efter 30 sømil havde vi lagt os i spidsen af Anholt-feltet. Det var lidt hård vind at anløbe i, men det gik selvfølgelig som altid. På grund af de mange dages blæsevejr, var der ikke mange både i havnen. Men de kom i løbet af eftermiddagen, selv om der også gik mange ud.

Selve sejladsen var fantastisk med vinden agten for tværs og stigende til i sejlede 8 knob i gennemsnit de sidste 20 sømil og 11,6 som højeste øjeblikshastighed. Alt sammen for fok og store.

Hyggelig bar/spisested på Anholt med fatastisk udsigt.

Anholt var som altid dejlig. Men vi har været her flere gange før og var egentlig blot på gennemrejse. Men vejret var for første gang siden udturen sommerligt, og vi badede på den lækre strand, der ligger lige ved havnen. Der er en lidt Klondyke-agtig stemning på havnen med butikker og restauranter og barer. Det er der delte meninger om. Men på en eller anden måde fungerer der, synes jeg. Vi elsker at komme her, og var det ikke for næste dags gode sejlervejr, havde vi nok taget en overliggerdag.

13. etape, Anholt - Lynetten. 77,2 sømil

Der var god vind på Kattegat fra morgenstunden. Desværre løjede den i løbet af dagen. På Øresund var vi nødt til at sejle en time for motor, inden vinden kom igen.

Vi overvejede en ekstra dag på Anholt, men udsigten for sejlervejr tilsagde, at vi næste dag skulle af sted mod Øresund ved otte-tiden. Der stod en hård vind lige ind i havnehullet, så vi trak storen op, inden vi mødte søen. I starten var der vind til at sejle omkring syv knob, men den aftog stille og roligt i løbet af dagen. Vel ankommet ved Helsingør besluttede vi at fortsætte det sidste stykke til Lynetten. Lige ved solnedgang var vi fremme. Vores faste plads var sat på grøn, så den var selvfølgelig optaget, men Rederiet STOPPENÅLEN havde sikret os en plads ved siden af sig, så der ligger vi nu.

Stoppenålen, en Luffe 40, og Borgmesteren side om side for første gang.

Epilog


Sidste års togt blev aldrig rigtig et togt på grund af alt for meget vind. Så denne tur er den første, hvor vi rigtigt kan sammenligne, hvordan det er at sejle Luffe 37 i forhold til L23. Der er to afgørende fordele ved Luffen: Fart og komfort. Togtet var på 500 sømil og med en gennemsnitsfart på 5,60 knob inklusiv havne- og bromanøvrer. Det lyder måske ikke af så meget. Men til sammenligning sejlede vi over et togt ca. 4,5 knob i L23'eren Helge. Farten er lidt højere i Luffen i forhold til L23'eren, end hvad man kunne forvente ud fra LYS-tal og DH-mål. Men det mest afgørende er nok, at man har en højere grad af komfort, når man er på havet, særligt i store bølger. Man bliver således ikke træt af at sejle en hel dag.

Limfjorden, skal den genbesøges? Selv om vi havde en god tur med spændende opleveler i havnene og en masse gode sejladser, så tror jeg ikke, vi vil søge tilbage lige foreløbig. Der er bare virkelig langt derop, og der er en lang tur ind i Limfjorden, fra indsejlingen. Så det er mere sandsynligt, at vi tager tilbage til Skærgården eller til Bornholm end til Limfjorden. En anden ting jeg ikke kommer til at savne er broerne. Der er virkelg stressende at cirkle rundt foran en bro i medstrøm og tænke på, hvad der sker, hvis man får motorstop. En god ting ved Limfjorden er dog, at næsten alle havne er frihavne, og de havne der ikke er koster ca. 140 at ligge i. Det er noget under niveauet på Øresundet.


Solopgang i hjemhavnen.

torsdag den 29. juli 2021

Sommertogt 2021, 6., 7., 8. og 9. etaper


Borgmesteren for gennaker mellem Hvalpsund og Livø.

6. etape. Skive - Hvalpsund Fiskerihavn - Hvalpsund Lystbådehavn 
Efter at have tilbragt ca. ti gode dage på Rømø var vi nu tilbage i Skive hos Borgmesteren. Jeg havde på forhånd bestilt bord på Hereford Beefstew, der har udsigt over havn og fjord. Vi sov i båden og gjorde os klar til at sejle til Hvalpsund, der skulle have et alle tiders strandbad med udspringstårn.

Vi taler tit om, at en af forskellene mellem vores gamle båd, L23'eren Helge, og Borgmesteren er, at det føles som om, Borgmesteren gerne VIL sejle hurtigt, og blot behøver en smule hjælp.


Der var rigtig god vind med en del skæring på turen til Hvalpsund. Vi startede med at gå ind i den lille Fiskerihavn, som også havde flere gæstepladser. Havnen har ifølge søkortet en dybde på 2 - 2,5 m, men vi ramte bunden flere gange, inden vi fandt en plads, der var dyb nok. Det var ikke muligt at betale havnepenge, men strøm kunne man få lov at betale. Men man kunne ikke af den grund for koden til strøm.
Hvalpsund fiskerihavn. Jævnt kedelig.

Efter en lille gåtur til lystbådehavnen besluttede vi derfor at lægge os derover uden på en tysk Luffe 37. Den tyske Luffe 37 viste sig at være GER 22, som jeg selv havde set på i Kiel, inden vi købte DEN 68 i Malmö. GER 22 har siden gennemgået en større renovering, og den er nu blevet rigtig flot.
At se GER 22 igen var som at se en ny båd, så meget har de nye ejere gjort ved den. Det var rart at møde nye venner. Men det var også rart at møde andre gør-det-selv-Luffe 37-entusiaster. I Luffe-klubben er der ikke den samme udveksling af båd-gør-det-selv-idéer, som der var i L23-klubben.


Efter en aften i hyggeligt selskab med de erfarne tyske Luffe-sejlere fulgtes vi ad nordpå. De skulle til Fur, og vi til Livø.
GER 22.

DEN 68.


7. etape. Hvalpsund - Livø
Følgeskibet John, dette års suveræne vinder af Anholt Lone Star, ligger her udenpå os i Livøs yderhavn. Vi badede fire gange i det lækre vand på overliggerdagen.

Turen til Livø bød på meget skiftende vindstyrker. Noget af vejen var det opportunt med gennaker, resten var det fint med fokken.


Man læser i guidebøgerne, at "naturen er helt fantastisk på Livø." Og det er den. Men det skal nok opleves, før man helt forstår det.


Selve Livø var helt fantastisk. Desværre var her en del tordenvejr, og vi tog derfor en ekstra dag, så vi kunne udforske øen lidt mere. Det gav også vores følgeskib, S/Y John af Bogense, mulighed for at støde til og tilbringe en dag sammen med os på øen. 
Mellem badningerne var der tid til spil og madlavning.


8. etape. Livø - Glyngøre
Følgeskibet John af Bogense på vej til Glyngøre.


Sejlturen fra Livø til Glyngøre var i følge med John af Bogense og var på ca. 13 sømil. De sidste stræk var på skæring, men det gik uden kryds. Det var nok en af de få ture, hvor man ikke lærer noget, fordi det bare var smooth sailing for fok og store hele vejen.
Lækre østers fra Glyngøre.


Glyngøre havn var, til trods for at være helt fantastisk, fyldt med grønne pladser. På havnen var der røgeri, østersbar, gode iskiosker, indkøbsmuligheder og et fantastisk sejlerhus for gæstesejlere, der er det bedste, jeg har oplevet. Men det bedste var en strandlegeplads måske 100 meter fra stranden. På trods af generelt virkelig dårligt vejr var der nogle få ophold i vejret med solskin. Og det var rigeligt til at blive forpustet på vandlegepladsen. Nu hedder den jo en vandlegeplads. Men det afholdte ikke de fuldboksne besætninger fra Borgmesteren og John fra at boltre sig. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har haft det så sjovt.

Glyngøre ligger lige ud til Sallingsund, og vi var forinden i tvivl om, om vi skulle tage den havn eller vælge Nykøbing Mors. Til vores behov var Glyngøre virkelig et godt valg, og vores venner fra GER 22 mente nok det samme, for de havde skiftet havn fra Nykøbing til Glyngøre - et stræk på måske én sømil.

9. etape. Glyngøre - Løgstør.

Smukke Fur fra nordsiden passeres her.

Fordi Glyngøre var så fantastisk, overvejede vi en overliggerdag der. Men vejrudsigten bød på mget dårligt havnevejr, så vi valgte at gå tidligt ud og sejle til den havn i Løgstør, hvor jeg et par uger forinden bunkede diesel. Det er en lille og kompliceret havn at anløbe, så vi lagde os på tankpladsen lige ved indløbet og dannede os et overblik. Der var kl. 11 flere ledige pladser. Nu her kl. 19 er her ved at være fyldt, men med et køligt overblik vil man kunne presse lidt flere både ind. 

Selve sejlturen gik rigtig godt i stigende vind, og vi lå på en gennemsnitsfart på over otte knob og en topfart over ti, inden vi måtte bjærge storen før sejlrenden. Så lænsede vi for fokken til lige før havnen og drejede ind for motor.

I Løgstør så vi Limfjordsmuseet. Limfjorden har en fascinerende historie om, hvordan den til tider har være en fjord og til tider et sund, men det er en historie for en anden gang. Frederik d. IIV's kanal ligger også lige her ved Løgstør, og i dag udgør den Løgstørs største havn.



Ålekvasen Kirstine i Den store havn. Vi lå i den mellemstore havn.

Og her ligger en jolle i den lille havn. Bagved ligger en tremaster langskibs på kongeskibets kaj.