Sommertogt 2024 - Bornholm og Blekinge

Broen åbner til Falsterbokanalen og til sommertogtet 2024.

Præludium

Når man ikke sejler til ofte, er hjemhavnen svær at genkende. For her bygges den nye ø, Lynetteholmen, på livet løs. Her passerede vi byggeriet i solnedgangen.

Som udenlandsdansker havde jeg ikke haft tid til at gennemgå båden på småture tidligere på sæsonen. Så jeg tilbragte en uge med at arbejde hjemmefra fra båden i en uges tid på Øresund. Her sejlede jeg til Råå og Landskrona. Det meste på båden fungerede sådan set. Men jeg var nødt til at rense bunden og propellen fra vandet så godt som muligt. Det var lidt en udfordringen, for vandet var meget koldt for årstiden. Men det gik, om end propellen godt kunne have været pudset bedre.

Her passerer vi Ungdomsøen. I baggrunden ses møllerne på middelgrunden.

1. etape: Lynetten - Falsterbo - Skåre

En smuk fuldmåne rejste sig, netop som vi var på vej gennem kanalen.

Vi kom fra Rømø samme dag og kunne starte 1. etape fra kl. 1630. Vi skulle til Bornholm dette år for at tilbringe en uge med Kabysmesteren og hans besætning. Desværre var der nul vind denne lørdag, så vi sejlede for motor hele vejen til Falsterbokanalen. Det gik for fuld kraft, så vi netop kunne nå den sidste broåbning. Vi nåede at bunke diesel i Falsterbo, og efter broåbningen fortsatte vi til nærmeste havn, Skåre, som vi anløb kort før midnat. Vi orkede ikke mere, selv om vi måske burde. Dagen efter var der lovet vind stik imod til Bornholm, og det kunne have været rart at få bidt mere af strækningen. Jeg er normalt ikke meget for at sejle så meget for motor. Men det er selvfølgelig med at opbygge noget tillid til den, mens man stadig er tæt på hjemhavnen.

2. etape: Skåre - Hammer havn, Bornholm

Under særlige betingelse med meget høj varme, kan skipper bevilge redningsvestfri til gode svømmere.

Efter vi vågnede, gik vi i gang med at udforske Skåre kl. 0930. Kl. 0935 sejlede vi. Vi har været her før, og Skåre er stadig jævnt kedeligt, som de fleste havne her på egnen er. Vinden var som lovet stik imod hele dagen, men styrken var fin, mellem 5 og 8 m/s hele dagen og solrigt. Selv om det var anstrengende sejlads, var der ingen havne på svenskekysten, der fristede, så vi valgte at fortsætte. Den allersidste havn, Kåsaberga, er god med gode restauranter. Men lige netop, da vi passerede den, havde vi god kurs og højde, så vi valgte at fortsætte over Bornholmsgatten. Vores følgebåd, “Arne” af Bogense lå allerede der, og dens skipper, min gamle kabysmester, tog imod os kl. 0200 som shorecrew og anviste os en ledig, men rød, plads vi kunne ligge på. Derfra forhalede vi kl. 0700 til en god plads ved “Arne”.

Der er bare et helt igennem fantastisk landskab på Bornholm. Og særligt her på Hammerknuden oplever man, at man er et andet sted end det "almindelige" Danmark.

Vi tilbragte to små nætter og en hel dag i Hammer havn. Opalsøen var, som sidst, et hit med dens 7-meterudspring. Også i havnen kunne man lave udspring, og vi fik gået en lang tur på Hammerknuden og provianteret.

3. etape: Hammer havn - Christiansø

Vores plan om at ankomme netop som der var opbrud i havnen, lykkedes til fulde. En polsk sejlbåd var gået ud kort før os, og "Arne", der kom først, tog dens plads. Vi lagde "Borg" i venteposition, og lidt efter kunne vi klemme den ind.

Efter nøje at have studeret AIS-signaler på Christiansø, var jeg kommet frem til, at kl. 0900 ville være det optimale tidspunkt at anløbe på for at få en god plads. Vejrudsigten havde lovet høj sol hele dagen, og det tiltrækker sejlere. For at nå Christiansø kl. 0900, skulle vi sejle kl. 0600 fra Hammeren. Men planen lykkedes til fulde, og efter lidt rykken rundt lå begge skibe på optimale pladser side om side på Frederiksø, som er det lille vestlige appendiks til Christiansø. Andre var ikke så heldige, og der var et leben af moleræs hele dagen på Christiansø-siden, til hvilket vi havde det bedste udsyn.

Her står Kabysmesteren på "Arne" (bag "Borg") med hænderne i siden og kigger på moleræset.

Efter ankomsten var vi, henset til det blide sejlervejr, friske og klar til at udforske og hygge os på øen. Der er et alletiders badested på vestsiden af Frederiksø, der blev skue til dette års paddle battle, som traditionen tro endte uafgjort. Paddle Battle består i, at to mand stiller sig på et SUP-board i hver sin ende og skal forsøge at skubbe den anden i vandet.

En sød svale kunne ses gennem bådens forluge.

Vi spiste aftensmad på restauranten, og det var fint til prisen. Udsigten var fantastisk, men det er den alle vegne her.

Efter et kort officersmøde besluttede vi at tilbringe endnu en dag på øen.

Hele flokken fra begge både på vej mode fællesbadning på vestsiden af Frederiksø.

4. etape: Christiansø - Svaneke

Her ligger vi på havnens bedste plads. Som så ofte før lykkedes det at klemme begge både ind på én plads.

Mine grundige analyser af AIS-signaler tilsagde, at vi skulle anløbe Svaneke kl. 0930. Det betød, at vi skulle af sted 0730. “Arne” kunne som sædvanlig ikke vente så længe og sejlede allerede lidt i 7.

Sejladsen var perfekt med halv vind og hastigheder omkring 6,5 i gennemsnit for begge både.

Vel ankommet til Svaneke lagde vi de to smalle både uden på hinanden på hvad vi på forhånd havde udset til at være havnens bedste plads.

Svaneke er en virkelig dejlig by med et udspringstårn til badere. Den er selvfølgelig også lidt turistet med en masse turister foruden sejlerne. Men den kan bære det, og alt synes at være i god kvalitet. Vi fik provianteret godt. 

Næste dag, lørdag, sejlede “Arne” til Ystad, hvor besætningen skulle afmønstre. Vi tog i stedet en overliggerdag.

Et særligt fænomen, vi mødte både på Christiansø og i Svaneke, vil jeg beskrive her: Polske sejlere i udlejningsbåde: Polske sejlere sejler primær i udlejningsbåde og i enhver prisklasse. Vi så måske i alt fire af den slags i størrelsen 50 fod, 4+ meter bred og 2,9 m dybgang. Der er ikke noget at udsætte på deres opførsel, selv om det mest virker som noget, man gør sammen med sine mandlige polske venner. Lidt komisk blev det dog, da der på den anden side af vores kaj i Svaneke kom sådan en stor en ind. Den fik lagt til, med lidt besvær. Men det var tydeligt, at der ikke var så meget som en “rigtig” sejler eller skipper om bord. Vi havde ellers spekuleret i, at den slags både blev udlejet med skipper. Nuvel, så meget fjums som de otte ombordværende leverede der på kajen over halvanden time, har jeg alligevel aldrig oplevet. Men det gik.

Her kigger Kabysmesteren på det helt utrolige fjumseri på udlejningsbåden. Det er altid rart, at erfarne folk kigger på ens fjums på den måde, så jeg gik straks derop og satte også hænderne i siden.

5. etape: Svaneke - Hanö

Sidste plads på Hanö. Og så måtte vi endda ligge med hækanker, som jeg, henset til den manglende plads, monterede tre meter oppe ad siden på båden.

Vi skulle jo til svenskersiden på et tidspunkt, selv om vi ikke helt havde besluttet os for hvor. Simrishamn ville være det nærmeste, men vinden tillod ikke den kurs. Derfor valgte vi Hanö, selv om mine analyser tydede på, at det ville blive svært at få plads.

Turen var på 53 sømil. Og det er jo en lang tur, men stadig overkommeligt. Desværre lovede vejrudsigten faretruende svag vind. Jeg havde derfor på forhånd taget fokken ned og monteret genuaen, Jeg stod op 0330 for at kunne gå ud kl. 0400. Men jeg trak den til 0500, fordi det stadig var meget mørkt kl. 0400. Dernæst gik den stille tur så mod Hanö, som vi anløb ca. kl. 1700 efter at have sejlet de sidste halvanden time for motor, resten for sejl.

Hanö havn var selvfølgelig fuld kl. 1700, som forventet. Mine analyser tilsagde, at kl. 1400 ville havde været det optimale ankomsttidspunkt. Kl. 1400 troede jeg, at vi kunne nå ved afgang kl. 0400. Vi havde dog udset os et par pladser i havnen, som er svære at få øje på, og som kræver hækanker. Med ankeret klar gik vi direkte efter de pladser og fandt en af dem tom. 

Da vi kom sent ind og næste dag bød på hård vind, besluttede vi os for at tage en overliggerdag på øen. Det blev også feriens eneste dag uden bad, for det blæste for meget til, at det var sikkert at bade på havnens ellers udmærkede badested.

Der er virkelig mange gode ture, man kan gå, på den usædvanlige ø.

Hanö er en virkelig dejlig småø med en speciel geologi og historie. Der er nok at se på til en del gåture rundt på den ellers ikke ret store ø. I øens forsamlingshus spiste vi vafflor med gräde. Desværre havde vi hverken kontanter eller Swift (svensk Mobile Pay), så vi måtte tilbage til skibskisten, hvor vi fandt de 15€.

6. etape: Hanö - Karlsham (Vägga)

Vägga hamn. Fredfyldt og idyllisk. Og masser af plads til gæstesejlere.

Efter et par gode men blæsende dage på Hanö sejlede vi videre til Karlsham i Blekingeskærgården. I første omgang havde vi besluttet os for at sejle til havnen inde i byen. Men på vej derind virkede byen meget industriagtig og ikke særlig hyggelig, så vi ombestemte os til plan B, som var en havn i udkanten af byen, Vägga. Vägga er virkelig en smuk havn med gode faciliteter og spisesteder. Desværre var badevandet virkelig koldt i området. Helt ned til 10 grader nogle steder på vej ind, så jeg i starten troede, at termometeret i transduceren var defekt. Efter at have prøvet badevandet fik jeg tilliden til temometeret tilbage.

Vi gik en lang tur i Karlshamn også for at se, om vi havde truffet et dårligt valg ved at fravælge pladsen inde i byen. Det havde vi ikke. De har dog gjort meget for at skabe en god stemning på den bred af Elven, der ikke er besat af en enorm kemisk industri. En del af den plan virker til at være at introducere 20 + 30 havnepladser. Selve byen virkede på en eller anden måde som om, vi var der uden for sæsonen. Ikke superinspirerende. Men naturen i området var virkelig smuk, hvis man kan se bort fra den industri, der er bygget ned til vandet. Og det kan man i Vägga, for der kan man ikke se den.

7. etape: Karlshamn - Norgesund - Simrishamn

Fyldt med svaler tidligt om morgenen på båden. Jeg ved ikke, hvorfor de havde valgt vores båd.

Efter en nat i Karlshamn (Vägga) sejlede vi mod Simrishamn. Desværre blev vinden pludseligt og uventet mid imod efter ca. 10 sømil, så vi lagde os ind i Norgesund, som vi var lige ud for. Vi trængte også til at proviantere, og der skulle ligge et supermarked i gåafstand fra havnen. Overraskende var dette supermarked en ubemandet butik, som kun svenskere med den rigtige app kan komme ind i. Så der stod vi efter en gåtur på flere kilometer og kunne ikke komme ind i “supermarkedet”. Efter nogle timer i denne ikke anbefalelsesværdige døde havn og by blev vinden bedre, og vi sejlede videre til Simrishamn samme aften, hvor vi ankom kl. 0100. Den tur var virkelig god sejlads med 6 m/s halvvand og en smule medstrøm. Vi overvejede at fortsætte lidt forbi Simrishamn, men det er bare rarere at anløbe kendte havne end ukendte, når det er mørkt.

8. etape: Simrishamn - Kåsaberga - Falsterbo kanal

Som ofte er det svært at komme østpå fra Bornholm på grund af fremherskende vestlige vinde. Fra kl. 1200 så det dog ud til at være opportunt at sejle 17 sømil til Kåsaberga. Det burde have været 6 m/s halvvind, hvilket det også var i starten, men det blev hurtigt op til 10 m/s midt imod. Vi fik dog kæmpet os frem til Kåsaberga efter i alt fem timer. Vi blev i Kåsaberga i halvanden time, hvor vi fik spist og studeret vejrudsigter. Selv om udsigterne ikke var gode, var de dog mindre dårligere, end de ville være de næste mange dage. Vi besluttede derfor at sejle videre i retning mod Falsterbo.

Vinden fra Kåsaberga var lidt mere imod end forventet. Men i starten kunne vi sejle bidevind 20 grader fra kursen og længere ud i Østersøen, hvor der også var og skulle være mere vind. Efter noget tid rummede vinden, og vi kunne komme tilbage på kursen, 262 grader, mod Falsterbo kanal. I alt skulle vi tilbagelægge 39 sømil på dette stræk. Og det var oven på de fem hårde timer, vi lige havde tilbagelagt. De første 30 sømil på dette stræk var enten i god fart eller på god kurs. Men aldrig begge. De sidste 9 - 10 sømil var der havblik, og vi sejlede dem for motor til kanalen. I kanalen lagde vi til på en venteplads og sov, mens vi ventede på en broåbning.

9. etape: Falsterbo - Lynetten

kl. 0800 sejlede vi gennem kanalen og lagde os efter den for at spise morgenmad. Et par timer senere sejlede vi til Lynetten. På turen skulle der have været svag vind midt imod. Men efter en time for motor kunne vi sætte sejl og holde en fin fart på ruten godt hjulpet af strømmen. 5 sømil før mål døde vinden dog, og vi brugte lejligheden til at bade på Øresund, mens båden drev ca. 1 knob i den rigtige retning. 

Epilog

Det var lidt særligt at sejle på sommertogt i år, fordi jeg ikke har haft mulighed for at sejle i foråret. Men i påsken nåede jeg at skifte en dieselslange fra fødepumpen og optil finfilteret. Det gjorde underværker. Nu er det system 100% tæt, og motoren startede HVER gang i første hug. Og endda uden brug af koldstartsprocedure. Motoren er original, altså 40 år gammel. Men jeg ser ingen grund til, at den ikke skulle kunne klare sig de næste 40 år også.

Vi sejlede mere for motor i år, end vi plejer. I alt 35 liter diesel fik vi brugt, svarende til 17 timers drift.

Bornholm er virkelig en skøn ø. Særligt Hammerhavn er nok vores favorit. Men også Svaneke var et besøg værd igen. Christiansø er også noget helt særligt og godt. Der er lidt fætter-kusine-stemning over de lokale. Men de tager virkelig godt imod os turister derovre. Hanö var også overraskende god, og man bør ikke undgå den, hvis man er på de kanter.

Der vil nok alligevle gå noget tid, før vi tager til Bornholm og omegn igen. Det er, eller kan være, en hård tur til eller fra Bornholm, hvis der er modvind. Og det havde vi begge veje. Blekingeskærgården er virkelig flot. I hvert fald det af den, vi nåede at se. Men den er også langt væk. Lige så langt væk som den "rigtige" skærgård i Bohuslän. Og man skal alt andet lige være mere uheldig for at få modvind til eller fra den.

Sommertogt 2023 - Skærgården

"Borg" og "Arne" i morgendis ved øen Kråkan lidt NØ for Orust.

1. etape: Lynetten - Helsingør

Min søstærke kabysmester fra tidligere togter og kapsejladser havde tilbudt at tage med på dette første stræk fredag eftermiddag efter arbejde. Min gamle kabysmester er nu skipper på Larsen 34'eren "Arne", som vi skal følges med senere på togtet. Vinden var lidt mærkeligt lige i starten, og vi måtte krydse lidt. Men efter lidt tid stabiliserede den sig, og vi kunne sejle hele vejen til Helsingør på bidevind. Jeg var lidt i tvivl om, om jeg skulle sejle videre samme aften, efter jeg fik sat kabysmesteren af i Helsingør. På vej ind fandt vi havnen proppet. Men som sædvanlig fandt vi en smal plads i bunden af havnen. Pludselig syntes det mere fordelagtigt at blive liggende tre overnatninger i Helsingør, til vinden igen skulle komme. Vejrudsigten havde forudsagt vindstille / svag vind fra nord de næste to dage.

2. etape: Helsingør - Hallands Väderö

Jeg provianterede i Kvickly og tog imod en tysk solosejler. Jeg spurgte til vinden derude. Han sagde, at den var meget svag og imod. Men heldigvis havde han haft medstrøm hele vejen fra Hven. Hmmm medstrøm? Altså nordgående strøm ... Skulle man alligevel sejle lidt nordpå? Ja!

Vel ude af havnen oplevede jeg til min irritation, at der var modstrøm. Men med tyskerens ord i mente tænkte jeg, at der sikkert var nordlig strøm længere ude på det dybe. Ganske rigtigt fandt jeg 1½ knobs medstrøm på grænsen til trafiksepareringen. Så der lå jeg og krydsede nogle timer med genuaen. Jeg mødte en del både ud af havnen, som forsøgte sig med at krydse tættere på land, altså i modstrømmen. Det fik det forventede resultat. Kun en Scankap 99 lå også på grænsen til trafiksepareringen og krydsede. Efter lidt tid kunne jeg skære direkte over trafiksepareringen og gå mod Kullens spids for at komme videre til Hallands Väderö. Der skulle dog stadig krydses en del, inden jeg kunne komme rundt om Kullen. Derefter kunne jeg lige akkurat holde øen op på bidevind.

Ved 19-tiden ankom jeg til Kapelhamn ved øens sydside. Der var en del andre både, men jeg fandt dog et godt sted at kaste anker tæt ved min ven, fendersejleren, som lå der i forvejen. Vi lå godt beskyttet i bugten. Dagen efter, søndag, svømmede jeg ind til øen med en vandtæt pose med skiftetøj. Efter en tre timer lang gåtur på øen kom jeg tilbage til ankerpladsen, som i mellemtiden var blevet totalt forandret. Over 100 svenske små motorbåde havde i mellemtiden fundet vej, og de fræsede alle sammen rundt i søgen efter den fred og idyl, øen er så kendt for. Da fendersejleren sejlede sydpå og kunne berette som halv vind, forestillede jeg mig, at jeg ville få det samme i nordlig retning. Og da idyllen alligevel var væk, kunne jeg lige så godt sejle. Desværre var det IGEN svag modvind hele vejen + en svag modstrøm. 

Godt ankret ved øen.

Kapelhamn. En god ankerplads ved Hallands Väderö.

3. etape: Hallands Väderö - Skallkroken

Jeg havde håbet at nå Glommen 35 sømil nord for øen. Men jeg måtte opgive at komme så langt. I stedet kunne jeg nå Skallkroken. Til sidst var det faktisk blæst op. Men retningen tilsagde, at jeg måtte vælge Skallkroken, som jeg kunne komme til uden kryds. Vejrudsigten havde lovet, at vindretningen skulle skifte 180 grader i løbet af natten, så det passede fint at overnatte der. Skallkroken er en hyggelig lille havn med rigeligt med grønne pladser, som man kan ligge på for 75 svenske kroner inkl. landstrøm, hvis man er frihavnsmedlem. Hvad der ellers er i havnen, ved jeg ikke. Jeg kom sent ind og udforskede ikke noget. Kl. 4 næste morgen var jeg ude igen.

I Skallkroken valgte jeg en plads ved siden af en anden flot Luffe 37.

4. etape: Skallkroken - Bua ca. 40 sømil

Jeg stod tidligt op, selv om vinden var meget svag. Der skulle nemlig komme et uvejr senere på dagen. Og der skulle jeg gerne ligge sikkert i havn. Så måtte vi se, hvor langt jeg kunne komme. I skrivende stund har jeg kun tilbagelagt 7 sømil på de første to timer. Men der skulle komme mere vind senere og måske også medstrøm. Tør man håbe på medstrøm? Jeg kan faktisk allerede konstatere ca. 0,2 knobs medstrøm. Jeg tager, hvad jeg kan få. 

Jeg kom senere fint i havn og fandt en god plads. Kort efter ankomsten kom uvejret, og det væltede ned med regn.

5. etape: Bua - Långedrag ca. 30 sømil 

Som på alle andre andre etaper på denne udtur var vinden faretruende lav. Det var transportsejlads, for jeg skulle kunne nå frem og være i København samme aften. Derfor var jeg nødt til at sejle for motor en times tid, mens vinden var svagest. Efter at have fået anvist en god plads at vente på i 12 dage drog jeg til København og senere til Rømø.

I godt selskab med to andre luffer i Långedrag.

Selve togtet. Efter sommerhusferie på Rømø ankom jeg til båden i Långedrag med fuld besætning. Vi overnattede på båden og gjorde klar til afgang tidligt næste dag.

6. etape: Långedrag - Frännbun (på bagsiden af Koön over for Marstrand).

Vi mødtes med Larsen 34'eren "Arne" af Bogense på en hyggelig anker-/tillægsplads i naturen. Vi lå rigtig godt der hele dagen og gik på opdagelse på øen og badede i vandet. Vejret var godt, og det skulle være den eneste dag med reelt godt vejr på ferien. Derfor havde vi valgt at lægge til ved et skær i naturen.

Aftensmad ved Koön.

Fra klippen, jeg tog billedet fra, førte vi om natten en line over til bådene.

Da vi grillede om aftenen, begyndte det dårligere vejr dog allerede en del timer før antaget. Vi lå dog godt for vores ankre, og selv om vinden måske skulle komme fra en uheldig retning, havde vi en Bavaria 44 til at beskytte os på ydersiden mod havet.

Kl. 0300 vågnede jeg. Jeg sover aldrig tungt for anker. Jeg kunne mærke, at det var blæst op, og at båden fra tid til anden rørte bunden. Jeg stod derfor op for at hive os lidt ud. Til min gru konstaterede jeg, at Arnes anker havde sluppet, og at Bavarian var sejlet. Der stod derfor vind ind på siden af bådene, og ankrene havde svært ved at holde. Jeg fik vækket Arnes skipper, og sammen tog vi bestik af situationen. Bavariaen havde lagt sig for anker 100 meter væk, og der lå den fint lige op i vinden. Vi besluttede os for at puste et SUP-bræt op, så vi kunne lægge et anker ud mere op mod vinden. Det virkede umiddelbart til at fungere. Men ak. Det slap hurtigt. Flere forsøg blev gjort med i alt to ankre (også samtidigt). Men mens vi arbejdede med det, var det blæst yderligere op. Det endte med, at vi måtte lægge en meget lang line over på en lille ø overfor. Nogle svenskere fra motorbåde var vågnet under postyret og hjalp med nogle bjergkiler. På den måde kom vi til at ligge bedre og kunne trække begge både i en position, hvor de ikke rørte bunden. Men nu havde vi spærret svenskerne inde på pladsen og kunne stadig ikke selv komme ud. Hele operationen tog i alt tre en halv time, og involverede foruden skipperne også Rederen og en matros fra "Arne". Vi kunne efter det ikke sove og drak i stedet lidt kaffe under den psykologiske debriefing. Mens det stop på, klarede vejret op. Vinden skiftede lidt retning og løjede, og den silende regn, der havde stået på hele natten, var stoppet. Vi besluttede derfor at sejle, nu hvor muligheden faktisk forelå, hvilket den ikke havde gjort frem til nu.

7. etape: Frännbun - Stenungssund

Oven på nattens strabadser føltes det godt at lave en plan og at sejle væk fra pladsen. Det gik rigtig fint for begge både. Desværre var den silende regn begyndt igen på den halve time det tog os at lægge fra og frigøre linen fra øen og give svenskerne deres bjergkiler tilbage. På turen SILEDE det ned stort set uafbrudt. Jeg fornemmede, at det måske var det smukkeste område, jeg nogensinde har sejlet i. Men man kunne ikke se mere end 200 meter frem, og jeg mistede visuel kontakt med "Arne", der sejlede først ud. Da vi kom frem, klarede det en smule op, og vi havde igen visuel kontakt. Desværre er der over Stenungsund en bro på 13,2 meter i frihøjde. I al postyret og regnen besluttede vi over radioen at sejle op til en lille havn før broen for der sammen at tage bestik af situationen. Efter et kort officersmøde besluttede vi at sejle rundt om øen til den rigtige havn. En tur på 3,7 sømil. Bortset fra mindeværdig kraftig regn var den del af turen begivenhedsløs. "Arne" kom først og kunne anvise os en god plads overfor sig. 

Her nydes den skandinaviske sommer i 2023.

Derefter udestod der en stor opgave med at rydde op i bådene, få telte på, tørre tøj og alt det sædvanlige. Stenungsund har provianteringsmuligheder og spisesteder lige ved havnen. Og det passede fint. Hvad der ellers er af seværdigheder, kan jeg ikke tale med om, og det var heller ikke relevant for os, der jo havde været oppe siden kl. 0300.

8. etape: Stenungsund - Gråtö Holme

Efter en rolig nat i Stenungsund Marina sejlede vi med slæk på skøderne til et lille øde område ved navn Gråtö Holme, som er lige på grænsen til at være en ø. Her lå vi godt beskyttet for den ret hårde vind, der ruskede tæt omkring os. Vi udforskede, sankede rejer, bær og svampe og lavede snobrød. Et meget idyllisk sted.

Gråtö Holme tæt ved Svanesund.

Det var dog meget svært at finde en plads på øen, hvor man kunne komme ind. De fleste pladser var mere egnet til motorbåde, fordi vandet var meget grundt tæt på kysten. Derudover var der meget dybt, når man kom lidt længere ud. Jeg lærte, at man godt kan lægge hækanker ud på ti meter vand, hvis der er god holdebund. Og det var der her. Rent ler.

9. etape: Gråto Holme - Ljungskile

Følgebåden "Arne".

Denne onsdags vejr skulle være stort set ubrudt regn fra middagstid og frem. Derfor valgte vi en lille by ca. på ruten. Turen derop var stille og rolig, men operationen med at komme væk fra øen var meget kompliceret. Men det lykkedes til UG at komme godt af sted. Dog måtte vi opgive en af "Arnes" bjerkiler.

Ljungskile havn er jævnt kedelig men fyldt med ledige pladser. Og det kan jo godt undre. Vi sejler i en vejrmæssigt forfærdelig sommer med ualmindeligt meget regn, men mere vigtigt, med ualmindeligt meget vind. Men her bag Tjörn og Orust er vinden mere nådig, mens andre sejlere ligger indblæste på hovedruten, også kalder "E6:an" mod Skagerak. Derfor havde jeg frygtet, at hovedparten af sejlerne havde søgt til "insidan", altså på indersiden af de store øer. Men her er overraskende få sejlere, de steder vi har været. Vi kom til havnen kl. 1030, og her ti timer senere har jeg kun set én båd mere gå ind.

Jeg har vredet min hjerne for at finde noget godt at sige om Ljungskile. Da vi kom til havnen, var jeg virkelig i søvnunderskud og havde brug for at få en god lang eftermiddagslur. I Ljungskile føler man ikke, at man er gået glip af noget ved at sove dagen væk.

10. etape: Ljungskile - Kråkan

En rigtig fin tur på bidevind til en hyggelig ø ved navn Kråkan nordøst for Orust. Vi sejlede ud i regnvejr kl. 13 i håb om at få øen for os selv fra ved 15-tiden. Det lykkedes rigtig fint. Øen havde mange gode steder, man kunne lægge til. Men vi havde den helt for os selv frem til middag dagen efter.

Der var mange gode pladser ved øen, og vinden løjede, så der blev helt stille.

Aftenhygge på klipperne.

Så blev klokken ølve.

Udforskning af den helt igennem smukke og idylliske ø, Kråkan.

Øen var helt fantastisk. Måske den bedste skærgårdsø, vi nogensinde har besøgt. Om aftenen grillede vi skumfiduser og friskfangede østers fra klipperne.

Kråkan var ikke i min udgave af bogen. Men undervejs konstaterede vi, at der må være muligheder ved alle øerne i området.

Vi overnattede ved øen, og ved frokosttid dagen efter begyndte der at komme en masse endagsbåde, kanoer og kajakker til alle øerne i området. Også til Kråkan. Vi gjorde klart skib på begge både og sagde der farvel til "Arne", der sejlede til Uddevalla for at sætte to gaster på et tog til Göteborg.

På gensyn til "Arne".

11. etape Kråkan - Svanesund

Vi skulle have sejlet halvvind hele vejen til Almösund, der ligger fem sømil syd for Svanesund. Men en sømil inden Svanesund blev vinden pludselig og uventet midt imod og med en knobs modstrøm. Vi gad ikke krydse eller sejle for motor, så vi valgte at gå ind i Svanesund. Her viste der sig desværre at være byfest.

12. etape Svanesund - Marstrand

Efter en lang byfestnat stod vi tidligt op, mens byfesten var gået til ro. Havnemanøvren burde have været simpel, men den blev lidt kompliceret af, at vi fik tovværk i skruen, netop som vi havde lagt fra. Vi ramte en motorbåd på vej ud, men de vågnede ikke af deres festdøs. Vi fik hurtigt løst problemet og kom godt af sted. Vind var der ikke noget af, og den der trods alt var, var midt imod. Det var som lovet. Men når der er svag vind midt imod, håber man jo på fejl i vejrudsigten. Men så heldige var vi ikke. De første fem (af 15) sømil sejlede vi således for motor. De næste fem gled vi meget stille af sted på bidevind for sejl, og de sidste fem drønede vi af sted for sejl, som vi tog ind lige inden Marstrand.

Gåtur rundt på stien på Marstrandsön.

Marstrand er et virkelig dejligt sted, men også en havn med mere action, end man ønsker det, når man anløber. Sidst vi var her, så vi Carlstens fæstning. Så denne gang tog vi i stedet en tur rundt på øen, der jo også er virkelig flot. Men når man kommer fra naturperlerne bag Tjörn og Orust, er det selvfølgelig ikke så imponerende. Helt overordnet er Marstrand, hvor man kan sige, Skærgården begynder, rigtig flot med mange flotte klipper. Men den er også ret undervældende i forhold til begge sider af Tjörn og Orust. Så når man er på vej sydpå efter at have været der, er Marstrand mere en historisk end en naturmæssig oplevelse. Og historien oplevede vi som sagt sidst. Det er dog stadig spændende at gå rundt og tænke og læse sig tilbage i Nordens historie på dette historiske sted.

Selve havnen har en lidt Skagen- Rungsted-agtig stemning, tror jeg. Og det siger jeg helt uden at have været i Rungsted. GKSS havde også en afdeling i Marstrand.

Stadig ledige pladser kl. 2100.

Jeg gik hele havnen rundt kl. 2100 og fandt kun denne sejlbåd, der, deplacementsmæssigt, var mindre end vores Luffe 37.

Vi ankom ved 11-tiden, og der var da masser af ledige pladser. I løbet af hele dagen var der stor udskiftning på pladserne. Jeg tog en tur ved 21-tiden rundt på broerne og fandt en del ledige pladser stadig. Og her taler vi en lørdag aften i juli med mellemgodt vejr. Jeg tror, at det er et udtryk for, at sejlersommeren i år ikke har været god ved marinaerne. Der har været meget blæst og meget regn. Mange danskere har droppet eller afkortet deres togter til Skærgården i år, fordi de enten ikke kunne eller orkede at tage herover. Vi så dog en del danskere, men det var næsten udelukkende pensionister med god tid.

13. etape: Marstrand - Skallkroken

Vejrudsigterne var ikke gunstige for øresundssejlere på vej hjem. Den næste uge frem lovede de mere eller mindre vind fra syd. Men denne søndag skulle vinden stå i sydvest det meste af dagen. Vi studerede dem nøje og besluttede, at det måtte være den dag, vi skulle lave det store ryk sydpå. Derfor stod vi op kl. 0300 for at sejle. Men da var det stadig bælgmørkt, og jeg turde ikke gennemføre den ret komplicerede havnemanøvre i mørket. Så vi ventede til kl. 0400, en time inden solopgang, hvor man lige akkurat kunne se lidt.

Marstrand er en meget kompliceret havne at lave havnemanøvrer i. Anbefales ikke for solosejlere! Havnemanøvren gik dog perfekt, og vi listede os ud ad Alberts kanal for sejl og derefter indenskærs til ca. Göteborg. Den første del af turen gik rigtig fint med mellem vind foran for tværs, fladt vand og én knobs medstrøm. Senere fulgte 55 sømil på foran for tværs/bidevind i ret meget sø og med mellem 1 og 1½ knobs modstrøm. Vi kunne dog på trods af det holde ca. 5,5 knob. Vi kunne se i kikkerten og på AIS, at mange af dem vi "fulgtes med" ikke kunne holde højde og måtte krydse, gå i havn og sejle for motor. Da vi havde 10 sømil tilbage, blev vi ramt af en front, som vores svenske nabo her i Skallkroken kalder "overfaldsvejr". Vi gik fra at sejle lidt over fire til lidt over otte knob og det endda med storsejlet fladet og skødet helt ud. Uvejret indeholdt dog ingen torden lige på vores sted og kun lidt regn. Efter 45 minutter var vejret nogenlunde som før uvejret, og vi vurderede det for sikkert at tage ind til Skallkroken, der ellers har en ret kompliceret indsejling.

8,5 knob for fokken.

Lige før uvejret ramte.

Skallkroken besøgte jeg også på udturen. Også da var det et spørgsmål om, hvad jeg kunne sejle til på hård skæring, inden vinden blev midt imod. Det er en god transportsejladshavn på den måde, at man altid kan få plads om aftenen. Det er en frihavn, og det koster derfor kun 75 SEK at ligge her for os. Faciliteterne er fine. Men her er ikke indkøbsmuligheder eller spisesteder. Nu ligger vi her og venter på vejr til at komme videre.

Vi blev en overliggerdag i Skallkroken, fordi vinden var midt imod til Kullen, og fordi vejrudsigten lovede optimale betingelser til dagen efter. Der er ikke meget at berette om fra overliggerdagen. Men vi sov godt oven på den hårde tur fra Marstrand. Skallkroken hamn har dog sine gode sider. Den er en frihavn (75 SEK), den ligger godt på ruten, der er altid plads, og faciliteterne er gode og rene. På minussiden er der en en halv times gåtur til nærmeste provianteringsmuligheder, og anløbet er lidt kompliceret med en del ubehagelige skær tæt på indsejlingen.

14. etape: Skallkroken - Kyrkbacken

Vi stod tidligt op og sejlede allerede ved sekstiden, for det skulle ifølge udsigten være det bedste tidspunkt. Vinden var dog hårdere og spidsere mod Kullen end forudsagt, og der var en del modstrøm. Men vi kunne holde både højde og god fart de 26 sømil derned, som vi tilbagelagde på fire timer. Efter planen skulle vi så få et par timer på en ny kurs med vind nok, men desværre løjede vinden, da vi rundede Kullen. Vi kæmpede nogle timer, men efter at have tilbagelagt halvdelen af de 16 sømil til Helsingør måtte vi opgive og starte motoren. Det gik trægt (3,8 knob), for der var stadig en del modstrøm. Vi måtte fortsætte for motor ned i Øresund. Ud for Sletten havn lå "Dannebrog", som vi sejlede forbi i en afstand af to sømil. Bag den, under land, byggede et voldsomt skysystem sig op, og vi kunne se, det nærmede sig os. Vi håbede, det ville bringe os noget vind, så vi kunne komme hjem lidt hurtigere, end vi kunne tøffe for motor.

Fra en lynnedslags-app.

Brace for impact!

Hastigt på vej til Hven.

Da uvejret ramte os, var det desværre uden vind. Men der kom usigelige mængder af regn på det helt flade vand. Det så underligt og smukt ud, og jeg har aldrig set så meget regn falde på stille vand før. Kort efter kom så den første torden, og det fortsatte, så vi overvejede, om vi skulle fortsætte eller søge nødhavn. Jeg lytter næsten altid på Kanal 77, foruden 16, og det er også KDY's kapsejlerkanal. Da det var tirsdag, var der heftig aktivitet på kanalen, da vi sejlede forbi, og sejladslederen beordrede alle i havn for at afvente tordenvejret. Vi besluttede at følge det gode råd og sejle direkte og i højeste fart mod Kyrkbaken på Hven. Her ankom vi i et helt forfærdeligt regnvejr og med lyn og torden drønende ned. Havnen var, ikke overraskende, halvtom, og vi fandt hurtigt et sted at lægge til. Kort efter klarede det hurtigt op, men et blik på vejrudsigten fik os til at beslutte at sejle næste morgen i stedet, hvor der skulle være god vind.

15. etape: Kyckbacken - Lynetten

Turens mest behagelige sejlads en tidlig morgen på Øresund.

Lynetten ligger bag en bro, som efter min hukommelse skulle være lukket mellem 0800 og 1600 men med åbninger 1000, 1200 og 1400. Vi sejlede derfor, så vi kunne være i god tid inden lukketiden. Vejrudsigten var ret meget som lovet, og vi kunne før første gang på hele togtet sejle halvvind. Det var en fornøjelse, og det var virkelig en smuk morgen. Desværre var min hukommelse om broen forkert. Den lukker i kl. 0700 og åbner først igen kl. 1000. Så vi fik lige over 2½ timer ved flydebroen, mens vi ventede. Men der lå vi også fint og kunne bruge noget af tiden på at bade og pakke sammen, inden vi kunne sejle igennem.

Efterskrift

2023 var den værste sejlersommer i mands minde. Men vi undgik heldigvis kuling. Lidt på grund af held, i hvert fald hvad angår transportsejladserne, og så fordi vi valgte at sejle bag øerne Tjörn og Orust, mens folk lå indeblæste (og -brændte) på vestkysten. Vi har haft vores portion af dårligt vejr, bevares. Men vi har også haft dage med godt vejr. Og på et skærgårdstogt er man i havne ca. hver anden dag og i naturen de andre dage. Vi planlagde det, så vi var i havn, da vejret var værst. Jeg kan ærligt sige, at vi har haft en rigtig god tur.

Under transportsejladserne har det i år været afgørende med en båd, der kan gå tæt til vinden. Det er rart at have en båd med gode krydsegenskaber, så man stort set slipper for at krydse.

Det har også været helt essentielt med en motor man kan stole på. Motoren virkede upåklageligt hele vejen. Men jeg havde arbejdet en del med den i foråret, og jeg ville ønske, jeg havde haft tid til at teste den lidt mere. Men nu er den gennemtestet.

Om sejlertøj. På et så koldt og blæsende og især regnfuldt togt er heavy duty-sejlertøj et must. Jeg købte en virkelig god jakke tidligere på sæsonen. Men jeg sparede og købte ikke bukserne. De sejlerbukser, jeg har nu af mellemstandard, kunne ikke stå distancen.