S/Y Borg: marts 2021

Som en del af et større projekt med opdatering og forskønnelse af salonen faldt vores øjne på nogle meget grimme skader i træværket, som ikke kunne rettes op.

Her fra salonen ses bunden af hovedskottet mod mellemgang/toilet. Jeg har set samme skade på langt de fleste Luffe 37'ere fra samme tid, som jeg har set salgsannoncer på. Måske har træværket ikke været lakeret ordentligt i bunden, hvor vand så har kunnet trække op?

Jeg købte en 180 cm lang mahogni-liste, som jeg med møje og besvær specialtilpassede til de tre steder, jeg ville dække. Der er bare ikke nogen rette vinkler og lige flader i en gammel båd.

Efter tilpasning tog jeg de tre tilpassede lister med hjem i værkstedet til lakering.

Her ses endnu en monteret specialtilpasset pynteliste med fem gange lak på forsiden og tre på bagsiden.

Jeg er tilfreds med resultatet. Men der var også en del arbejde i det. Blandt andet måtte jeg cykle helt ud til Københavns Listefabrik og hente min forudbestilte liste til 140 kroner. (Levering kostede 399!). Listen er 9 mm tyk og sidder ikke i vejen.

Vinterprojekt: Maling af træværk ved skot mod cockpit

Man kan måske lidt ane, hvor mange forskellige materialer jeg brugte til projektet. Til højre i billedet står en affugter, jeg har lånet af min ven, fendersejleren, for at skabe den rigtige luftfugtighed til et sideløbende lakeringsprojekt..

Vi købte forud for sidste sæson Borgmesteren for en god pris. Blandt andet stand på kabyssen var noget af det, der gjorde båden billig. Og selv med tålmodigt arbejde, kan man ikke få båden til at ligne en ny. Men man kan få den til at ligne det, den er: En elsket og vedligeholdt brugt båd.

Jeg havde en del projekter på listen til vinteren. Men rederiet hjalp mig med at prioritere i dem. En luge i ruftaget og et koøje til hundekøjen er ind til videre aflyst.

Området omkring bagsiden af kompasset i SB side har længe været på min liste. Men jeg har været i tvivl om, hvordan jeg skulle gribe det an.

BB side var endnu mere medtaget. I bunden ses et tidligere forsøg på at udbedre. Det er ikke super godt lavet, men det har trods alt nok forsinket forfaldet.

Både omkring kompasset og længere nede i samme side var der dårligt træ.

Skottet her var både grimt og i virkelig dårlig stand. Når træværk i aptering er i virkelig dårlig stand, må man udbedre og male eller evt. udskifte træet til nyt. Det er selvfølgelig lidt sørgeligt, når træet ikke kan reddes. Men man kan stadig godt lave en pæn løsning. Jeg har set mange både, hvor det er lavet rigtig flot. Og som moden er nu, er der også flere, der laver hvide flader på sundt træ for at få et mere lyst udtryk i kahytten.

Her har jeg kradset dårligt træ væk. Næste udfordring var at få en god arbejdstemperatur. Der er gået en del penge til i strøm til elvarmer og affugter for at få det til at lykkes.

Her har jeg spartlet med West System epoxy 105/205 og tykningsmiddel 407. Det er virkelig et behageligt materiale at arbejde med. Jeg spartlede og sleb i alt fire gange, før jeg var tilfreds. Erfarne folk kan sikkert gøre det i færre iterationer.

Så er overfladen ved at være spartlet jævn og klar til maling.

Færdig arbejde og knage og kikkerthylde monteret igen.

Jeg var egentlig tilfreds efter to lag maling, men jeg gav lige et tredje for at få det sidste finish.

Håndgrebslisterne var forfærdeligt grimme, så dem sleb jeg ned, rensede og gav olie.

Vinterprojekt: Lakering af Bord, skuffer, skabslåge, træværk i pantryk og dørk i hele båden

Det færdige resultat i kabyssen. Også det "hvide" dørkområde i kabysområdet fik en tur med to lag hvid maling.

Rigtig meget af træværket i båden trængte til lakering. Flere steder var lakken slidt helt ind til træet.

Jeg startede med at afmontere dørkplader, salonbord, kabysskuffer og den mest medtagede skabslåge. Ikke alt skulle lakeres, så jeg måtte nøje overveje, hvilke dele der skulle have lov at slippe. Ikke overraskende er det de mest brugte flader, der var mest slidte. De afmonterede dele tog jeg med hjem i værkstedet i kælderen.

Jeg brugte Hempel Satin Dura Finish og Thinner No. 1 til al arbejdet. Særligt på dørken var det svært at få en god arbejdstemperatur. Men med passende fortyndet lak gik det.

skabslåge og skuffer var blevet godt slidt efter 35 år på båden.

Efter afslibning og afkradsning af gammel lak og fire lag ny lak.

Også kabysbrættet fik en tur.

Før.

Efter afslibning af gammel lak og fire-fem lag ny lak.

De gamle nassede anti-skrid-overflader skiftede jeg ud med nye stykker Treadmaster.

Salonbordet har også været hjemme på værkstedet. Det var ret medtaget på de flader, hvor man rører ved det, når man går forbi. Jeg skilte det ad for bedre at kunne lakere i revnerne ved hængslerne. Der skule arbejdes en del med ziehklinge og sandpapir, men resultatet blev tilfredsstillende. Det er ret rart at gå rundt i kahytten, når bordet ikke er der, så det er nok det sidste, der kommer om bord i år.

Vinterprojekt: Opdatering af rorpind

Jeg antager, at bådens rorpind er original fra båden blev søsat i 1985.

Det er i sig selv jo fantastisk, at en klods udskåret teak kan holde i 35 år. Men så igen. Det kunne den måske heller ikke meget længere. Den var ved at revne på langs. Jeg måtte have den hjem på værkstedet og se på den.

Bagenden af rorpinden set fra siden. Revnen dér bekymrede mig. Den nåede halvejs gennem pinden på langs. Derudover var rorpinden, som man måske kan ane, ret grim at se på.

Jeg startede med at slibe rorpinden, for jeg overvejede at lakere den. Efter jeg havde slebet den, vaskede jeg den i vand. Under påvirkning af vand slog den sig endnu mere og gabte måske en hel centimeter. Det er altså påvirkning af vand og vind og vejr, der har fået den til at slå sig til at starte med.

For at løse det problem, sprøjtede jeg epoxy ind i mellem de to træflader og satte også to kraftige skruer i for at holde sammen på det. Da epoxyen var hærdet op, gav jeg mig til at lakere pinden med de sædvanlige 8+ lag. Jeg brugte en juletræsfod, som jeg har brugt før, så jeg kunne lakere hele pinden på en gang.

Et anden problem med rorpinden var, at rorpindsforlængeren ikke spillede sammen med selvstyreren. Den tap, selvstyreren griber fast i med rorpinden, sad i vejen for rorpindsforlængeren, der ligger på langs midten af rorpinden, når den (forlængeren) ikke er i brug. Jeg besluttede mig derfor for at flytte selvstyrer-tappen lidt til siden, så der kunne blive plads til begge dele.

Tappen sad før i hullet i midten. Jeg fjernede tappen og borede et ny hul til den. Det gamle fyldte jeg ud med epoxy inden lakering.

Inden lakering af teak skal man huske at tørre det øverste af træet godt ud ved at behandle med acetone. Jeg har god erfaring med lakering af teak efter den metode fra et projekt på vores gamle båd.

Så er rorpinden limet, skruet sammen og lakeret. Så skal den bare samles og monteres.

Rorpindsforlængeren kan sidde i hvileposition, samtidig med at selvstyreren er i brug.

En sidste ting, jeg ville lave, var udformningen på spidsen af pinden. Før var den firkantet. Nu er den rund. Jeg kan bare meget bedre lide at holde ved en rund og glat rorpind end en firkantet og ru. Det er nok en personlig sag. Men det er lidt som på en cykel. De steder hvor man har berøring med grejet, skal man tilpasse, så de passer til ens egen komfort.