tirsdag den 23. marts 2021

Vinterprojekt: Lakering af Bord, skuffer, skabslåge, træværk i pantryk og dørk i hele båden

Det færdige resultat i kabyssen. Også det "hvide" dørkområde i kabysområdet fik en tur med to lag hvid maling.

Rigtig meget af træværket i båden trængte til lakering. Flere steder var lakken slidt helt ind til træet.

Jeg startede med at afmontere dørkplader, salonbord, kabysskuffer og den mest medtagede skabslåge. Ikke alt skulle lakeres, så jeg måtte nøje overveje, hvilke dele der skulle have lov at slippe. Ikke overraskende er det de mest brugte flader, der var mest slidte. De afmonterede dele tog jeg med hjem i værkstedet i kælderen.

Jeg brugte Hempel Satin Dura Finish og Thinner No. 1 til al arbejdet. Særligt på dørken var det svært at få en god arbejdstemperatur. Men med passende fortyndet lak gik det.



skabslåge og skuffer var blevet godt slidt efter 35 år på båden.


Efter afslibning og afkradsning af gammel lak og fire lag ny lak.

Også kabysbrættet fik en tur.
Før.

Efter afslibning af gammel lak og fire-fem lag ny lak.

De gamle nassede anti-skrid-overflader skiftede jeg ud med nye stykker Treadmaster.

Salonbordet har også været hjemme på værkstedet. Det var ret medtaget på de flader, hvor man rører ved det, når man går forbi. Jeg skilte det ad for bedre at kunne lakere i revnerne ved hængslerne. Der skule arbejdes en del med ziehklinge og sandpapir, men resultatet blev tilfredsstillende. Det er ret rart at gå rundt i kahytten, når bordet ikke er der, så det er nok det sidste, der kommer om bord i år.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar