Sommertogt 2021, 6., 7., 8. og 9. etaper

Borgmesteren for gennaker mellem Hvalpsund og Livø.

6. etape. Skive - Hvalpsund Fiskerihavn - Hvalpsund Lystbådehavn 

Efter at have tilbragt ca. ti gode dage på Rømø var vi nu tilbage i Skive hos Borgmesteren. Jeg havde på forhånd bestilt bord på Hereford Beefstew, der har udsigt over havn og fjord. Vi sov i båden og gjorde os klar til at sejle til Hvalpsund, der skulle have et alle tiders strandbad med udspringstårn.

Vi taler tit om, at en af forskellene mellem vores gamle båd, L23'eren Helge, og Borgmesteren er, at det føles som om, Borgmesteren gerne VIL sejle hurtigt, og blot behøver en smule hjælp.

Der var rigtig god vind med en del skæring på turen til Hvalpsund. Vi startede med at gå ind i den lille Fiskerihavn, som også havde flere gæstepladser. Havnen har ifølge søkortet en dybde på 2 - 2,5 m, men vi ramte bunden flere gange, inden vi fandt en plads, der var dyb nok. Det var ikke muligt at betale havnepenge, men strøm kunne man få lov at betale. Men man kunne ikke af den grund for koden til strøm.

Hvalpsund fiskerihavn. Jævnt kedelig.

Efter en lille gåtur til lystbådehavnen besluttede vi derfor at lægge os derover uden på en tysk Luffe 37. Den tyske Luffe 37 viste sig at være GER 22, som jeg selv havde set på i Kiel, inden vi købte DEN 68 i Malmö. GER 22 har siden gennemgået en større renovering, og den er nu blevet rigtig flot.

At se GER 22 igen var som at se en ny båd, så meget har de nye ejere gjort ved den. Det var rart at møde nye venner. Men det var også rart at møde andre gør-det-selv-Luffe 37-entusiaster. I Luffe-klubben er der ikke den samme udveksling af båd-gør-det-selv-idéer, som der var i L23-klubben.

Efter en aften i hyggeligt selskab med de erfarne tyske Luffe-sejlere fulgtes vi ad nordpå. De skulle til Fur, og vi til Livø.

GER 22.

DEN 68.

7. etape. Hvalpsund - Livø

Følgeskibet John, dette års suveræne vinder af Anholt Lone Star, ligger her udenpå os i Livøs yderhavn. Vi badede fire gange i det lækre vand på overliggerdagen.

Turen til Livø bød på meget skiftende vindstyrker. Noget af vejen var det opportunt med gennaker, resten var det fint med fokken.

Man læser i guidebøgerne, at "naturen er helt fantastisk på Livø." Og det er den. Men det skal nok opleves, før man helt forstår det.

Selve Livø var helt fantastisk. Desværre var her en del tordenvejr, og vi tog derfor en ekstra dag, så vi kunne udforske øen lidt mere. Det gav også vores følgeskib, S/Y John af Bogense, mulighed for at støde til og tilbringe en dag sammen med os på øen. 

Mellem badningerne var der tid til spil og madlavning.

8. etape. Livø - Glyngøre

Følgeskibet John af Bogense på vej til Glyngøre.

Sejlturen fra Livø til Glyngøre var i følge med John af Bogense og var på ca. 13 sømil. De sidste stræk var på skæring, men det gik uden kryds. Det var nok en af de få ture, hvor man ikke lærer noget, fordi det bare var smooth sailing for fok og store hele vejen.

Lækre østers fra Glyngøre.

Glyngøre havn var, til trods for at være helt fantastisk, fyldt med grønne pladser. På havnen var der røgeri, østersbar, gode iskiosker, indkøbsmuligheder og et fantastisk sejlerhus for gæstesejlere, der er det bedste, jeg har oplevet. Men det bedste var en strandlegeplads måske 100 meter fra stranden. På trods af generelt virkelig dårligt vejr var der nogle få ophold i vejret med solskin. Og det var rigeligt til at blive forpustet på vandlegepladsen. Nu hedder den jo en vandlegeplads. Men det afholdte ikke de fuldboksne besætninger fra Borgmesteren og John fra at boltre sig. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har haft det så sjovt.

Glyngøre ligger lige ud til Sallingsund, og vi var forinden i tvivl om, om vi skulle tage den havn eller vælge Nykøbing Mors. Til vores behov var Glyngøre virkelig et godt valg, og vores venner fra GER 22 mente nok det samme, for de havde skiftet havn fra Nykøbing til Glyngøre - et stræk på måske én sømil.

9. etape. Glyngøre - Løgstør.

Smukke Fur fra nordsiden passeres her.

Fordi Glyngøre var så fantastisk, overvejede vi en overliggerdag der. Men vejrudsigten bød på mget dårligt havnevejr, så vi valgte at gå tidligt ud og sejle til den havn i Løgstør, hvor jeg et par uger forinden bunkede diesel. Det er en lille og kompliceret havn at anløbe, så vi lagde os på tankpladsen lige ved indløbet og dannede os et overblik. Der var kl. 11 flere ledige pladser. Nu her kl. 19 er her ved at være fyldt, men med et køligt overblik vil man kunne presse lidt flere både ind. 

Selve sejlturen gik rigtig godt i stigende vind, og vi lå på en gennemsnitsfart på over otte knob og en topfart over ti, inden vi måtte bjærge storen før sejlrenden. Så lænsede vi for fokken til lige før havnen og drejede ind for motor.

I Løgstør så vi Limfjordsmuseet. Limfjorden har en fascinerende historie om, hvordan den til tider har være en fjord og til tider et sund, men det er en historie for en anden gang. Frederik d. IIV's kanal ligger også lige her ved Løgstør, og i dag udgør den Løgstørs største havn.

Ålekvasen Kirstine i Den store havn. Vi lå i den mellemstore havn.

Og her ligger en jolle i den lille havn. Bagved ligger en tremaster langskibs på kongeskibets kaj.

Sommertogt 2021 - udturen

Morgenrøde fra det bedste stræk på turen, Gilleleje - Hirsholmene.

1. Etape, København - ikke Anholt - Gilleleje, 76 sømil

Traditionen tro skulle jeg starte sejlerferien med at sejle båden et sted hen, så vi i samlet flok kunne sejle den hjem derfra. Og lige så traditionelt startede ferien ud med dårligt vejr. Efter at have 'spildt' næsten et døgns sejlerferie i hjemhavnen, blev jeg utålmodig og sejlede ude. Så dårligt var vejret da heller ikke.

Jeg havde sat mig for først at sejle til Helsingør eller Råå for der at ligge klar til at sejle ud i Kattegat, når vejrudsigten blev bedre. Turen mod 'Tragten' gik fint, så jeg besluttede mig for at forsøge at komme til Anholt samme dag. Det så ud til at være muligt, hvis jeg kunne holde samme fart og slippe for modstrømmen, som havde plaget mig på Sundet.

Kronborg i gråvejr. To reb i storen og god fart lige lidt endnu.

Desværre begyndte det at gå dårligt med modvind og flere knobs modstrøm ud af tragten, så jeg spildte meget tid, inden jeg kunne komme ud og lægge mig på kursen, 307 - 310 grader mod Anholt. Der stod en gammel sø fra alle retninger, mest lige imod, på Kattegat hele dagen, men jeg kunne sådan lige akkurat holde Anholt op på bidevind. Ind til kl. 22. S tog vinden voldsomt til og skrallede 30 grader. Jeg måtte derfor opgive at komme til Anholt. Efter lidt tid indså jeg, at jeg også måtte opgive Sverige, og henset til vejret valgte jeg nærmeste kendte havn, som jeg kunne lænse til for fokken. Kl. 0330 anløb jeg en fyldt Gillejele havn, men jeg fandt en enkelt ledig langsmal plads.

Efter afrigning og et besøg på havnekontoret faldt jeg om på køjen ved femtiden. Kl. 11 søndag morgen vågnede jeg til en kakofoni af bovpropeller. Jeg overvejede, om jeg igen skulle gøre et forsøg på at nå Anholt samme dag eller vente til dagen efter. Henset til min træthed og vejrudsigten var det mest gunstigt at vente.

Gilleleje har meget at byde på, men jeg brugte ikke faciliteterne. Jeg skulle bare proviantere og så forsøge at klemme to nattesøvne ind på 23 timer.

Anden etape, Gilleleje - Hirsholmene, 100 sømil

Det var en smuk og dejlig solopgang på Kattegat.

Kl. 0200 mandag morgen stævnede jeg ud mod Anholt. Vejrudsigten var meget gunstig, så jeg havde planlagt at fortsætte mod Hirsholmene ud for Frederikshavn, som jeg længe har villet besøge, hvis turen til Anholt gik hurtigt nok. Anholt havn ligger lige på ruten, så jeg kunne udskyde min beslutning til sidste øjeblik.

Der var god vind til Anholt, så jeg besluttede mig for at fortsætte. Jeg havde også drøftet mine planer med mine gamle L23-blogger-kollega fra den navnkundige L23 D33 "Mini". "Mini" havde været på et langt togt og skulle hjem til Danmark fra Sverige. Vi havde diskuteret muligheden for at mødes på Hirsholmene, så da jeg fik internetdækning igen ved Anholt, så jeg, om "Mini" var på vej til Hirsholmene, hvilket den var. Så meget desto mere grund til at fortsætte.

Hvis turen fra Anholt til Gilleje er øde, så er turen fra Anholt til Læsø da helt øde. På den strækning så jeg tre store norske motorbåde og intet andet. Ellers timevis fred og ro. Og med godt vejr og god vind. Der var kun lige en lille time med helt vindstille. Så kom vinden igen, og jeg havde en god medstrøm i Læsø rende.

I gamle dage kunne de søfarende fornemme land, hvis de på åbent hav så en fugl. I dag kan man fornemme det med 4G-dækning eller ved, at man igen er på dansk sommertid. Dansk sommertid gælder ikke i internationalt farvand, og som man kan se på kortet, kommer man ud og ind af det område mellem Gilleleje og Hirsholmene.

En time inden ankomst fik jeg et opkald på kanal 77 fra "Mini", hvis skipper kunne anvise mig en god plads.

På trods af en lang dag på havet var jeg stadig frisk. Det er bare mere komfortabelt at sejle Luffe 37 end L23 time for time. Det gør, at jeg over en transportsejlads bedre kan udholde lang tid på havet og kort tid i havn.

Og det var godt, jeg var frisk, for mine venner fra "Mini" bød på varm mad tilberedt i L23. Hyggeligt og nostalgisk at møde denne formentligt mest erfarne L23-tursejlerskipper igen. Seneste møde var i Gilleleje og Odden havn i 2016.

Ingen ringere end skipperen af L23 D33, "Mini".

Jo, der er da lidt forskel på en L23 og en Luffe 37. Men de har også meget tilfælles.

Først næste morgen gav jeg mig tid til at udforske øen. På en time kan man nå at se stort set hele denne smukke fugleø. Fyret er kun åbent, når der kommer endagsturister ind med postbåden, så det så jeg desværre ikke. Der må være en god udsigt. Kirken så jeg desværre heller ikke indefra.

Achton Friis' kort over øgruppen.

Achton Friis var naturligvis også forbi øen for 100 år siden, da han skrev referenceværket "De Danskes Øer". Han skrev da, at øens befolkningstal var i stærk tilbagegang, og at der nu (1921) kun boede 30 sjæle fordelt på 7-8 huse ud af storhedstidens 200 fordelt på 30 huse i midten af det 19. århundrede. I dag er der kun én fastboer, læste jeg for et par år siden. Men det var en ældre herre, så måske er øen allerede helt affolket. Bygningerne fra Achton Friis' tid står endnu.

Hovedøen Hirsholm lige før anløb.

Øen set fra den ene bådebro.

Fyrtårnet by night.

Tejst med øen Græsholm i baggrunden.

Øen har flere ferieboliger, som man kan leje af Skov- og Naturstyrelsen. En lokal frederikshavner fortalte mig begejstret, at han efter 25 på venteliste endelig havde fået lov at leje en feriebolig. 

Jeg varmt anbefale øen, i hvert fald hvis man er småøsentusiast. Der er en toiletbygning, men det er også det. Der er ingen drikkevand og ingen strøm. Affald skal man også selv tage med.

Der er en Herredet-stemning over øen med stengærder mellem alle huse.

3. etape, Hirsholmene - Aalborg, 54 sømil

Så er vi klar til afgang mod Aalborg med broflaget oppe.

Efter en god nats søvn og en rundtur på øen var det på tide at komme til Limfjorden. Kl. 11 sendte "Mini" mig godt af sted, og jeg kom hurtigt ud og fik sat sejl. Vejrudsigten var igen kunstig, men desværre løjede vinden, så det gik for langsomt. Og med for langsomt mener jeg, at jeg skulle nå at komme igennem Aalborg, inden sidste broåbning kl. 21.

Jeg har meget begrænset erfaring med at sejle med gennaker, og denne gang gik det heller ikke supergodt. Jeg var nødt til at skære for meget for at få den til at stå rigtigt. Min erfaring er mere med spiler, og sådan en har trods alt nogle flere muligheder for at trimme og dermed få til at stå rigtigt. Gennakeren er ikke meget mindre bøvlet at sætte i sin nuværende konfiguration.

Jeg forsøgte mig i en periode med gennaker, og det gav lidt fart, men ikke helt nok og ikke plat nok i forhold til vinden. Så efter at have sejlet med den i en times tid opgav jeg og sejlede resten af vejen ind til Aalborg for motor. Omkring ved Hals Barre begyndte motoren at komme med en lidt mærkelig raslende lyd. Var det mon fra motoren selv eller fra noget andet? Jeg kunne ikke helt afgøre det. Og der var jo heller ikke så meget at gøre ved det.

Der var også en del modstrøm forbi Læsø, men da jeg kom til Hals, fik jeg en svag medstrøm hele vejen til Aalborg.

Arbejdsløse isbrydere fra da far var dreng.

Jeg ankom tidsnok til at nå begge broer. Broflaget havde jeg sat allerede på Hirsholmene, og det får lov at sidde på resten af ferien.

Først bilbroen ...

... så togbroen.

Det var ret fascinerende at sejle midt ind gennem Aalborg. Jeg kender ikke byen godt, men fra søsiden tager den sig godt ud.

4. etape, Aalborg - Løgstør - Skive, 55 sømil

Havnen er delt op mellem to klubber, og denne oversigt forklarer, hvem der skal have ens havnepenge afhængig af broen, man ligger på. Men hvad nu hvis man ligger på broen længst til venstre? Ja, jeg har ikke betalt for mit ophold. Men jeg ved ikke, hvem jeg skylder hvor meget.

I den havn jeg lå i, var jeg sidste båd inde og første båd ude. Jeg er faktisk stadig i tvivl om, hvad havnen hedder, så lad os bare kalde den "Første havn efter jernbanebroen". Her fandt jeg hurtigt en god plads og gik til køjs.

Kl. 0600 stod jeg op til havblik, og forberedte mig på en hel dag for motor til Skive. Dog havde motoren lidt svært ved at starte. Først i fjerde forsøg lykkedes det. Den plejer ellers at springe i gang ved første forsøg.

Aalborg var smuk fra søsiden. Men Limfjorden efter byen slog nærmest benene væk under mig. Møns Klint fra søsiden er nok stadig det smukkeste sted i Danmark. Men i Limfjorden bliver det bare ved og ved med naturperler. Jeg er ikke så erfaren i fjordsejlads, men jeg har da sejlet på Horsens fjord og rundt om Møn og Bogø nogle gange. Limfjorden er flottere.

Efter ca. fem sømil hørte idyllen dog op, da motoren satte ud. Der var en smule modstrøm men ingen vind, så jeg kunne blot lade mig drive, til jeg kunne løse problemet. Det viste sig, at mekanikeren ikke havde sat dieselfilteret godt nok på, så det var faldet af, og der var plasket litervis af diesel ud i motorrummet. Jeg havde en lille sjat diesel tilbage i min reservedunk, og med den fyldte jeg filteret og skruede det på igen. Godt på. Så pumpede jeg dieselolien op i en spand. Der var otte liter, men da vandet var roligt, kunne jeg godt sejle med det til Skive. Nu skulle jeg blot lufte motoren, inden den kunne starte igen. Med lidt besvær lykkedes det, og hele seancen tog blot 20 minutter, og jeg var ikke drevet på grund i det smalle løb. Og nu var den mærkelige raslen sjovt nok forsvundet.

Aggersundbroen lige inden Løgstør.

Men nu var jeg ikke længere sikker på, at jeg havde diesel nok til at komme til Skive. Lidt efter mistede jeg et knobs fart, fordi jeg fik noget snask i skruen. Jeg var dog alligevel nødt til at holde en vis hastighed, til jeg kunne komme forbi Løgstør, hvis modstrømmen skulle aftage. Ifølge guidebogen ville der først ti sømil før Skive blive mulighed for at tanke diesel. Var det mon tids nok? Stor var min glæde, da jeg så et OK-dieselflag ud for Løgstør. Jeg sejlede straks ind og fyldte tanken og reservedunken. I løbet af havnemanøvrene der med en del bakken fik jeg også snasket af propellen, så nu kunne jeg sejle med fuld tank og de sædvanlige 6,2 knob gennem vandet hele vejen til Skive, hvor kabysmesteren ville tage imod. Fra da af var resten af turen smuk og med masser af sæler, men sejladsmæssigt begivenhedsløs.

5. etape, Bro 2 - Bro 1 (Skive), 0 sømil

Ja, en rigtig etape var det selvfølgelig ikke. Men jeg kontaktede havnemesteren for en fair pris for at ligge i havnen i ti dage uden at bruge faciliteterne. Men også for at få anvist en plads, jeg kunne tillade mig at efterlade båden på i de ti dage.

Skive havn er nok den mest checkede havn, jeg nogensinde har besøgt. Når man betaler havnepenge, skal man checke ind med telefonnummer, og man får så udleveret en personlig pinkode. Så nu ved de for eksempel, at jeg har brugt min kode til miljøstationen, sejlerstuen og badeværelset. De ved også, hvor meget strøm, jeg har brugt og hvornår. Når man trækker sit strømstik ud, modtager man en SMS med besked om, at nu er strømstikket taget ud. Det er meget rart at sidde her 300 km væk og vide, at båden ligger, hvor den skal. For ellers ville jeg jo få sådan en SMS.

Faciliteter som bad, toilet og sejlerstue er også bare tip-top. Næsten Vejrø-agtige. Som man kan forvente, er der masser af ledige pladser i højsæsonen i bunden af en fjord. For en 37-fods båd koster det 140 kroner, 25 med frihavnsmærke.

Så ligger båden godt og trygt.