Strøm og ladning I

Ja, hvad er det her? En Argofet batteriisolator tydeligvis.

Jeg havde længe haft en fornemmelse af, at strømsystemet i Borgmesteren ikke var helt godt, når det kommer til opladning.

En båd skal grundlæggende kunne fungere periodevis off the grid. Der er tre måder, båden kan få strøm på sin batteribank.

1) Landstrøm via en lader, der laver 230 V vekselstrøm fra land om til 12 V jævnstrøm på båden.
2) En generator fra bådens motor, der lader batteriet op. Det er helt på samme måde, som det foregår i en bil.
3) Strøm fra vedvarende energikilder som for eksempel solceller eller en lille vindmølle.

Borgmesteren har i princippet alle tre systemet. Landstrømmen er til at finde ud af, dog er vores lader en smule underdimensioneret. Jeg har desværre ikke ubegrænset adgang til kapital fra rederiet til ikke-nødvendige opgraderinger, så vi må nok leve med den lille lader et stykke tid.

Borgmesteren har en solcelle, og efter at have rodet lidt med det fandt jeg ud af, at den har en smart lader med bluetooth-modul, så jeg kan monitorere, hvor meget strøm den leverer. Den leverer desværre ikke noget, og det er nok fordi, den er delvist defekt, eller fordi den sidder et dumt sted, hvor den næsten hele tiden er i skygge. Den når aldrig op på nok spænding til at lade batteriet. Her skal den være over batteriets spænding, som, selv om det er et 12 V-batteri, normalt ligger mellem 12,5 og 14,4 V. Nuvel, en solcelle giver ikke meget strøm alligevel. Snarere er den egnet til at modvirke naturlig afladning af batterierne.

Med motorens ladning var det straks værre. Jeg havde en fornemmelse af, at det ikke gik supergodt med at lade fra dens generator, men uden en batterimonitor var det svært at diagnosticere systemet. Jeg fandt heldigvis en stærkt nedsat model med Bluetooth (så slipper man også for at installere et panel i båden).

Batterimonitor BM1 Bluetooth. Lidt bøvlet at installere.

Med den nyindkøbte batterimonitor installeret var det bare med at komme i gang med at teste systemet. Først skulle jeg dog lige sejle kapsejlads. Her blev det klar for mig, at lanternerne sluger strøm, som jeg ved ikke hvad. Der er en lanterne for og en agter. De er hver især på 30 Watt fandt jeg ud af, da jeg afmonterede pærerne! Det er 60 Watt tilsammen og altså et forbrug på 5 A ved 12 V. På en otte-timers nat vil man således brænde 40 AH timer af alene på strøm til lanternerne. Det er det halve af, hvad vi normalt har til forbrug på båden i alt. Så det fik jeg opdateret til et moderne system med et minimalt strømforbrug.

På vej hjem fra Svanemøllen og kapsejladsen testede jeg motorladningen. Til min rædsel ladede bådens generator kun en lille bitte smule, og kun lige når man havde tændt motoren. Efter et minut var det slut med det. Jeg måtte altså i gang med at fejlfinde.

Batteriisolatoren bør tage strøm fra generatoren i den højre udgang markeret 'INPUT' og sende det videre til de to udgange markeret OUTPUT 1 og 2.

Jeg startede med at teste spænding på generatoren. Alt OK. Eller det vil sige, den lader kun med 13,6 V og ikke 14,0, men det er sikkert fint nok. Men en ting er at give spænding nok. Men hvad med effekt?

Batteriisolatorens opgave er i øvrigt at fordele strømmen fra generatoren til startbatteri og forbrugsbatteri. Alle siger, det er smartere end et skillerelæ, der først fylder det ene batteri (typisk startbatteriet) op til en hvis ladestand og dernæst det andet. Jeg er nu ikke helt sikkert på, at det er så smart, men det er en historie for en anden dag. Hvad der er helt sikkert, er, at batteriisolatoren er lavet af nederlandske Victron Energy, og de laver KUN kram.

Diagram fra batteriisolatorens manual. Borgmesterens har kun to output, ellers er det det samme. Krydset har jeg selv sat på, for den ledning var ikke monteret.

Et kig på diagrammet fra manualen sammenholdt med installationen i båden ledte mig på sporet af en fejl. Den sorte ledning der til ground/minus var ikke monteret. Jamen altså. Derfor gik jeg straks i gang med at lave en test med en ledning.

Så langt, så godt. Den manglende ledning løser altså problemet. Jeg kan ikke helt forklare, hvorfor den kan lade en lille smule uden den ledning, men det er i hvert fald en seriøs faldgrube for en almindelig fejlsøgning.

Fra batterimonitor-app'en. Jeg havde dagen efter videoen med vilje afladet batteriet halvt for at give generatoren noget at arbejde med. Det lader til, at batteriet tager bedre imod, når det er mere afladet.

Her ses den færdige installation, hvor den lille minus-ledning er ført ned til batterierne og sat fast et godt sted i sted for på motorblokken. Bemærk også, at den blå diode lyser. Det gjorde den ikke før. Ignorer venligst, at den ene ledning ikke har rødt tape på. Det er en fejl. Jeg har bare ikke lige noget på lager.

Jeg tror, at dette her måske er historien om, at man godt kan tro, at man har et velfungerende system, hvis man ikke fejlsøger eller kun fejlsøger med et voltmeter. Der var jo den rigtige spænding på generatoren og udgang til forbrugs- OG startbatteri. Men den spænding kommer jo FRA batterierne, når man måler på isolatoren og ikke TIL batterierne fra generatoren.

Uden en batteriisolator eller et skillerelæ lader motorens generator kun på ét batteri. Med forkert installation lader den ikke på nogen af dem, og med korrekt installation lader den på begge.

24 timer på Sundet og i Østersøen - Borgmesteren rydder bordet!

Smuk nat i Østersøen.

Vi har boet på båden i næsten to måneder nu, fordi vores lejlighed er under delvis renovation. Inden projektet gik i gang, fik jeg tilladelse af rederiet til at sejle 24 timers sejlads på Sundet/i Kattegat/Østersøen d. 6. - 7. juni.

24 timers sejlads er en slags kapsejlads, hvor man fra kl. 15 lørdag til kl. 15 søndag skal runde nogle mærker på banen i Kattegat, Østersøen og på Sundet. Mellem hvert punkt får man godskrevet det antal point, som der er sømil imellem dem. Hver båd placeres i en af syv kategorier efter mål. LYS-tal tror jeg, det er, sejladsledelsen inddeler efter. Så DH-målebrev og klassebevis er ikke nødvendigt. Der kan siges meget om konceptet, men det meste har jeg berørt her, da jeg sejlede sejladsen første gang.

Så er der afgang fra Lynetten til Svanemøllen. Skal I med, tabere?

Allerede ude på Sundet på vej til Svanemøllen blev det klart for os, at vi måtte rebe storen. Det gik der en del bøvl med, for systemet var ikke sat rigtigt op. Jeg havde, foruden min datter, taget kabysmesteren med, og han er en erfaren reber og hårdvejrssejler, så det gik, selv om det var nogle hårde timer i starten af sejladsen, da vi sejlede hård skæring, hård sø og hård vind til mod Skanör.

Kabysmesteren har serveret farmors frikadeller og har nu taget roret og kameraet.

To reb i Storen og stabile 7 knob.

Efter de første hårde timer kunne vi slække lidt på skøderne, mens vinden som lovet også løjede lidt, så kabysmesteren kunne kaste sig over at tilberede frikadeller og pastaskruer. I det hele taget var forplejningen uovertruffen. Især havde kabysmesteren medbragt sit spritbluskompatible toastjern, hvori han blandt andet tilberedte æg og bacon-toast til morgenkaffen.

Kabysmesteren styrede det meste af vejen og stod i kabyssen resten af tiden.

En sød brevdue landede på dækket midt ude på havet, hvorefter den kravlede ind i cockpittet til os andre. Den var totalt udmattet. Jeg tror, den ville have været omkommet på havet, hvis ikke vi havde været der til at tage den med.

Efter at have sundet sig et par timer, livede duen lidt mere op og hoppede rundt og fandt en lidt mere afsides plads bag opvasken under kabysmesterensved rorpinden.

Duen Hvidnæb blev hos os hele vejen til Lynetten, hvor den blev sat i land og fløj fra broen. Tak for besøget, Hvidnæb!

Det var godt at få testet båden i hårdt vejr. Den vigtigste lektie var, at vi har brug for en skydelugegarage. Der kom alt for meget vand ind på dørken ved kabyssen under den hårde skæring.

En underlig ting ved lige netop denne kapsejlads er, at man ikke ved, om man har vundet, før længe efter sejladsen er afsluttet. Der er intet socialt element mellem bådene. Men på en eller anden måde gør det jo sejladsen meget egnet til Corona-tider.

OPDATERING: Her en uge efter sejlads er resultatlisten løbet ind. Borgmesteren ryddede bordet ved at sejle længst og længst væk. Det skulle vi også, for vi stillede op i den hurtigste kategori. Men selv kompenseret for det, var Borgmesteren overaltvinder.

Pinsetur på Sundet

Med Josefin af Christianshavn gik turen først til Flakfortet, siden mod Vedbæk.

Vi startede pinseferien tidligt med at anløbe Flakfortet allerede ved 16-tiden. Kort før os var vores venner i Grinden Josefin ankommet, så vi lagde os uden på den på den bedst plads i havnen.

Flakfortet er åbent igen. Der mangler blot vores svenske broderfolk, for at gøre stemningen helt i top.

Som sædvanlig skulle vi en tur rundt i de uhyggelige gange på Flakfortet, hvor soldaterne har boet og arbejdet for 100 år siden.

Efter maden var der hygge på havnen.

Vi stod tidligt op og sejlede til Vedbæk, hvor et besætningsmedlem skulle påmønstre Josefin. På vejen til Vedbæk lånte vi matrosen fra Josefin. Det var for motor hele vejen på fladt vand.

Vedbæk var hyggelig. Det var første gang, vi anløb den havn. På havnen spiste vi på en superlækker indisk restaurant "Provianten". Den kan vi klart anbefale.

Jeg skulle arbejde lidt Pinsedag, så vi var nødt til at tage hjem og ikke følge Josefin til Hven. Det må blive en anden gang.

Pinseaften hyggede vi med besætningen fra S/Y Mumrikken, der netop er flyttet på havnen.