Motorkærlighed - Volvo Penta 2002

Motor renset, afrustet, afdækket og malet.

Borgmesteren har den originale motor fra 1985 - en tocylindret Volvo Penta 2002-dieselmotor. 2002 refererer ikke til årgangen, desværre, men til modellen. 2000-serien med to cylindere.

Flere dele af motoren er udskiftet over tid, men meget er også originalt. Det er sjovtat tænke på, at havde det være en bilmotor, ville det være en veteranbilsmotor.

En ny motor alt inklusive med installation og alt vil koste omkring 100.000 kroner. Det er en udgift, jeg helst vil undvære, men det kræver, at motoren får en del kærlighed. Motoren er sund, som den er, og det skulle den gerne blive ved med.

For en måneds tid siden konstaterede jeg, at motoren ikke ladede batterierne. Inden det lykkedes mig at fikse det problem, havde jeg bestilt en billig 14 V 70 A alternator/generator/motorlader fra Sverige. Den er jo suverænt bedre end den gamle, som jeg højst kunne få til at lade med 32 AMP ved 13.6 V. Siden jeg var blæst inde, hvor jeg ville have sejlet båden til for eksempel Frederikshavn, kunne jeg lige så godt bruge lidt tid på at montere den alternator, jeg alligevel havde liggende.

Første forsøg på at lade fra den nymonterede alternator. Der skal fyres lidt op for motoren, for at få den op over 60. Men så kan spændingen også komme op over de lovede 14 V.

Det er et forfærdeligt blæsevejr, netop som jeg har tid til at sejle, så jeg besluttede mig i stedet for at give den gamle motor lidt kærlighed. Min evindelige Youtube-kigning har lært mig, at udstødningsknæet (exhaust elbow) soder til over tid og bør renses. Da jeg ikke kender alderen på 'knæet', besluttede jeg mig for at afmontere det og rense det. Der kommer en smule hvid røg ud med udstødningen, når vi sejler for motor. Jeg tror ikke, det er alvorligt, men jeg vil gerne gennemgå hele systemet, inden jeg slapper helt af.

Endelig afmonteret. En krig tog det at få det til at slippe slangen.

Jeg havde ikke nogen ekstra pakning, så jeg forsøgte at genbruge den gamle,. Men det gik meget dårligt. Det tog mig en time at  fjerne den gamle pakning fra motor og udstødningsknæ. Jeg skar derefter en ny pakning af et gammelt søkort (jeg har bestilt  en rigtig) og vædede den med silikone. Den lille gummiring, hvor det varme saltvand kommer ind i udstødningsknæet var jeg også nødt til at give noget kærlighed (silikonen og massage), for at der ikke dryppede vand ud på motorblokken.

Udstødningsknæet bestod inspektionen. Det har det fint, og har nok også været skiftet på et tidspunkt. Jeg krattede lidt snask ud af det, inden jeg skiftede pakning og monterede det igen.

Impelleren bør man skifte hvert år, siger mange. Så det gjorde jeg. Jeg tror, at jeg, når jeg lærer motoren bedre at kende, vil nøjes med at skifte, hvis jeg observerer en nedgang i kølevandsgennemstrømningen.

En ting jeg længe havde haft lyst til at gøre, var at at rengøre, afruste og male motoren i en og samme Volvo Penta-grønne farve.

Førbillede. Farven på udstødningsknæet afslører ,at det måske har været skiftet.

Selv malingen to fem gange to minutter. Men rensing, afrustning og afdækning tog fire timer.

Motoren fra siden fotograferet gennem lugen gennem kistebænken i styrbord side. Her ses den nymonterede generator (sølvfarvede dims med ledninger), startmotoren (sort/grå cylinder) og varmeveksleren (nymalet grøn cylinder).

Under en overliggerdag i Råå på sommertogtet fik jeg besøg af min gode ven fendersejleren, som hjalp med skift af olie og oliefilter. Ifølge manualen skal den kunne drikke 2,75 l olie, men efter at have givet den 2.45 måtte vi hive en smule ud igen, før det passede.

Oliefilterskift var straks værre. Til at starte med sidder oliefilteret forrest på en Volvo Penta 2002. Det er smart i de fleste marinemotorer, hvor der er bedst adgang forfra. Borgmesteren har god adgang ovenfra og fra SB side, men ikke forfra. Dertil var problemet, at oliefilteret sad forbandet godt fast. Efter et par timers frugtesløst arbejde med tre forskellige oliefiltertænger, fandt vi på at modificere den ene tang, og langsomt kom oliefilteret fri.

Denne her tang fra Biltema var den eneste, der kunne få rigtigt fat om oliefilteret. Men jeg kunne ikke både holde den fast på filteret og dreje den på en gang. Med stort besvær fik jeg spændt spændebåndet fast på tangen, så den kunne fastholde sit greb, mens jeg brugte mine kræfter på at dreje filteret af. 

Pyha. Nu sidder det nye oliefilter spændt, kun med håndkraft, efter forskrifterne.