Sommertogt 2020, etape tre og fire

Råå - Helsingør - Mölle

Efter at have taget en overliggerdag i Råå med 11 m/s stik imod var vinden løjet til 9 m/s, så med lidt besvær fik vi krydset til Helsingør. Vi havde et reb i storen, men jeg havde ikke fikset det ordentligt sidst, så vi kunne ikke holde god højde. På turen så vi en lille flok marsvin, tre til fire stykker, men de havde travlt og ikke tid til leg.

Vel fremme i Helsingør så vi Søfartsmuseet og dets udstilling om Troel Kløvedals liv. Der er virkelig mange underholdningstilbud og museer i Helsingør, men vi kommer jo tit forbi og skulle af sted næste morgen, så vi lod det blive ved dette ene museum, hvorefter vi provianterede og gik tidligt i seng.

Turen til Mölle på ca. 15 sømil gik fint i god vind.

Når man skal ud af tragten ved Helsingør/Helsingborg, har vinden det med at spidse til og gå på langs af Øresund. Vi havde ret hård skæring det første stykke, men den sidste halvdel af turen rebede vi ud og slækkede lidt på skøderne, og så gik båden godt og i god fart mod Mölle. Vinden var omkring 8 m/s, men slemme og urolige kattegatbølger gjorde den første del af turen lidt hård.

Ankomst Kullen. Det er altid et flot syn at komme tæt på Kullen, eller 'Kullaberg', som svenskerne lidt mere rammende kalder det.

Vi sejler ikke længere i den lille båd Helge, men både i Helsingør og i Mölle fandt vi smalle pælepladser, hvor vores langsmalle båd netop kunne klemmes ind.

Vi ankom tidligt til havnen og fandt flere ledige pladser. I den lille hyggelige havn er der pladser af enhver slags. Pælepladser, langskibspladser, hækankerpladser. En virkelig dårlig ting ved havnen, som jeg har berørt flere gange på min gamle blog, er, at havnen er meget udsat for bølger fra vest. Og dem er der tit en del af på disse kanter. I skrivende stund sidder jeg og bliver en smule søsyg i kahytten.

Vi har ligget i Mölle havn flere gange før. En særlig ting ved havnen er, at den er et tilløbsstykke for lokale ferierende svenskere fra hele nærområdet. De kommer til havnen for at spise is, hygge sig, gå ture og kigge på både i havnen. I år, 2020, er her ekseptionelt mange svenske landturister. Men der er måske fordi, svenskerne er personae non gratae alle andre steder på grund af Corona.

Vel ankommet til havnen gjorde vi som svenskerne og spiste en is og begav os ud på en lang gåtur i Kullaberg Naturreservat for at se Lars Vilks 'Nimis'.

Der var en ret hård tur at komme hen til Nimis, især fordi vi lå på den forkerte side af Kullen og skulle gå hen over. Men kunstværkerket er ret fantastisk. Man går ind igennem det ad en lang gang af gammelt drivtømmer, før man kommer ud af det og ned på stranden. Oplevelseskunst? Jeg kan ærligt talt bedre lide den slags kunst, man kan opleve, end den slags man skal købe med hjem og finde et sted til i sin bolig.

Der var mange krinkelkroge i kunstværket, hvor man kan komme ind og ud af det.

På vej tilbage tog vi en laternativ rute gennem skoven. Her så vi blandt anden en masse røde egern, der hoppede glade omkring.

Selv om der ikke ligger mange gæstebåde i Mölle havn, så er der virkelig gode muligheder for at spise og købe is på grund af alle de svenskere, der kan lide at tilbringe en del af dagen her. Så vi spiste godt til aften.

Vi tilbragte en overligger dag i Mölle, for der var en del, vi endnu havde til gode her på Kullaberg, nemlig grottevandring, klatring og repelling.

Vi gik ud til Kullabergs fyr, hvor vi skulle påbegynde vores guidede tur. Men inden vi kom så langt, skulle vi lige tage det traditionsrige billede, som vi tager på dette sted hvert andet år.

Her fra 2018.

2016.

2014.

Så meget fra falshbacks til de tidligere ture. Mölle er bare en havn, vi vender tilbage til. Den har kun én ulempe, og det er, at man ligger dårligt her i vind fra vest. Her hjælper det dog, at Borgmesteren er et større skib end Helge. Når vi nu er i det nostalgiske hjørne, så tænker jeg over, at da vi var her første gang, var vores aktionsradius den afstand, vi kunne bære vores datter tilbage til havnen. Næste gang kunne hun gå lidt længere, og sidste gang kunne vi tage bussen helt ud til fyret og gå tilbage. Denne gang kunne vi gå ud og hjem + rundture derude. De voksne bliver nu trætte først.

På selve grottevandringen (guided tour) besøgte vi først sølvgrotten. Sølvgrotten er gravet/sprængt ud af klippen og 15 meter lang. Guiden fortalte, at det skete i danskertiden, fordi man var af den overbevisning, at der kunne være sølv gemt inde i bjerget. Alle udhuggede sten blev fragtet til København og analyset, hvorefter projektet blev opgivet.

Den guidede rundtur førte os klatrende rundt på sydsiden af Kullabergs spids. Vi så endnu en grotte, men den havde vi dog set før.

Uha, der er langt ned. Her er det matrosen.

Et stejlt stykke på ruten ned.