Sommertogt 2024 - Bornholm og Blekinge

Broen åbner til Falsterbokanalen og til sommertogtet 2024.

Præludium

Når man ikke sejler til ofte, er hjemhavnen svær at genkende. For her bygges den nye ø, Lynetteholmen, på livet løs. Her passerede vi byggeriet i solnedgangen.

Som udenlandsdansker havde jeg ikke haft tid til at gennemgå båden på småture tidligere på sæsonen. Så jeg tilbragte en uge med at arbejde hjemmefra fra båden i en uges tid på Øresund. Her sejlede jeg til Råå og Landskrona. Det meste på båden fungerede sådan set. Men jeg var nødt til at rense bunden og propellen fra vandet så godt som muligt. Det var lidt en udfordringen, for vandet var meget koldt for årstiden. Men det gik, om end propellen godt kunne have været pudset bedre.

Her passerer vi Ungdomsøen. I baggrunden ses møllerne på middelgrunden.

1. etape: Lynetten - Falsterbo - Skåre

En smuk fuldmåne rejste sig, netop som vi var på vej gennem kanalen.

Vi kom fra Rømø samme dag og kunne starte 1. etape fra kl. 1630. Vi skulle til Bornholm dette år for at tilbringe en uge med Kabysmesteren og hans besætning. Desværre var der nul vind denne lørdag, så vi sejlede for motor hele vejen til Falsterbokanalen. Det gik for fuld kraft, så vi netop kunne nå den sidste broåbning. Vi nåede at bunke diesel i Falsterbo, og efter broåbningen fortsatte vi til nærmeste havn, Skåre, som vi anløb kort før midnat. Vi orkede ikke mere, selv om vi måske burde. Dagen efter var der lovet vind stik imod til Bornholm, og det kunne have været rart at få bidt mere af strækningen. Jeg er normalt ikke meget for at sejle så meget for motor. Men det er selvfølgelig med at opbygge noget tillid til den, mens man stadig er tæt på hjemhavnen.

2. etape: Skåre - Hammer havn, Bornholm

Under særlige betingelse med meget høj varme, kan skipper bevilge redningsvestfri til gode svømmere.

Efter vi vågnede, gik vi i gang med at udforske Skåre kl. 0930. Kl. 0935 sejlede vi. Vi har været her før, og Skåre er stadig jævnt kedeligt, som de fleste havne her på egnen er. Vinden var som lovet stik imod hele dagen, men styrken var fin, mellem 5 og 8 m/s hele dagen og solrigt. Selv om det var anstrengende sejlads, var der ingen havne på svenskekysten, der fristede, så vi valgte at fortsætte. Den allersidste havn, Kåsaberga, er god med gode restauranter. Men lige netop, da vi passerede den, havde vi god kurs og højde, så vi valgte at fortsætte over Bornholmsgatten. Vores følgebåd, “Arne” af Bogense lå allerede der, og dens skipper, min gamle kabysmester, tog imod os kl. 0200 som shorecrew og anviste os en ledig, men rød, plads vi kunne ligge på. Derfra forhalede vi kl. 0700 til en god plads ved “Arne”.

Der er bare et helt igennem fantastisk landskab på Bornholm. Og særligt her på Hammerknuden oplever man, at man er et andet sted end det "almindelige" Danmark.

Vi tilbragte to små nætter og en hel dag i Hammer havn. Opalsøen var, som sidst, et hit med dens 7-meterudspring. Også i havnen kunne man lave udspring, og vi fik gået en lang tur på Hammerknuden og provianteret.

3. etape: Hammer havn - Christiansø

Vores plan om at ankomme netop som der var opbrud i havnen, lykkedes til fulde. En polsk sejlbåd var gået ud kort før os, og "Arne", der kom først, tog dens plads. Vi lagde "Borg" i venteposition, og lidt efter kunne vi klemme den ind.

Efter nøje at have studeret AIS-signaler på Christiansø, var jeg kommet frem til, at kl. 0900 ville være det optimale tidspunkt at anløbe på for at få en god plads. Vejrudsigten havde lovet høj sol hele dagen, og det tiltrækker sejlere. For at nå Christiansø kl. 0900, skulle vi sejle kl. 0600 fra Hammeren. Men planen lykkedes til fulde, og efter lidt rykken rundt lå begge skibe på optimale pladser side om side på Frederiksø, som er det lille vestlige appendiks til Christiansø. Andre var ikke så heldige, og der var et leben af moleræs hele dagen på Christiansø-siden, til hvilket vi havde det bedste udsyn.

Her står Kabysmesteren på "Arne" (bag "Borg") med hænderne i siden og kigger på moleræset.

Efter ankomsten var vi, henset til det blide sejlervejr, friske og klar til at udforske og hygge os på øen. Der er et alletiders badested på vestsiden af Frederiksø, der blev skue til dette års paddle battle, som traditionen tro endte uafgjort. Paddle Battle består i, at to mand stiller sig på et SUP-board i hver sin ende og skal forsøge at skubbe den anden i vandet.

En sød svale kunne ses gennem bådens forluge.

Vi spiste aftensmad på restauranten, og det var fint til prisen. Udsigten var fantastisk, men det er den alle vegne her.

Efter et kort officersmøde besluttede vi at tilbringe endnu en dag på øen.

Hele flokken fra begge både på vej mode fællesbadning på vestsiden af Frederiksø.

4. etape: Christiansø - Svaneke

Her ligger vi på havnens bedste plads. Som så ofte før lykkedes det at klemme begge både ind på én plads.

Mine grundige analyser af AIS-signaler tilsagde, at vi skulle anløbe Svaneke kl. 0930. Det betød, at vi skulle af sted 0730. “Arne” kunne som sædvanlig ikke vente så længe og sejlede allerede lidt i 7.

Sejladsen var perfekt med halv vind og hastigheder omkring 6,5 i gennemsnit for begge både.

Vel ankommet til Svaneke lagde vi de to smalle både uden på hinanden på hvad vi på forhånd havde udset til at være havnens bedste plads.

Svaneke er en virkelig dejlig by med et udspringstårn til badere. Den er selvfølgelig også lidt turistet med en masse turister foruden sejlerne. Men den kan bære det, og alt synes at være i god kvalitet. Vi fik provianteret godt. 

Næste dag, lørdag, sejlede “Arne” til Ystad, hvor besætningen skulle afmønstre. Vi tog i stedet en overliggerdag.

Et særligt fænomen, vi mødte både på Christiansø og i Svaneke, vil jeg beskrive her: Polske sejlere i udlejningsbåde: Polske sejlere sejler primær i udlejningsbåde og i enhver prisklasse. Vi så måske i alt fire af den slags i størrelsen 50 fod, 4+ meter bred og 2,9 m dybgang. Der er ikke noget at udsætte på deres opførsel, selv om det mest virker som noget, man gør sammen med sine mandlige polske venner. Lidt komisk blev det dog, da der på den anden side af vores kaj i Svaneke kom sådan en stor en ind. Den fik lagt til, med lidt besvær. Men det var tydeligt, at der ikke var så meget som en “rigtig” sejler eller skipper om bord. Vi havde ellers spekuleret i, at den slags både blev udlejet med skipper. Nuvel, så meget fjums som de otte ombordværende leverede der på kajen over halvanden time, har jeg alligevel aldrig oplevet. Men det gik.

Her kigger Kabysmesteren på det helt utrolige fjumseri på udlejningsbåden. Det er altid rart, at erfarne folk kigger på ens fjums på den måde, så jeg gik straks derop og satte også hænderne i siden.

5. etape: Svaneke - Hanö

Sidste plads på Hanö. Og så måtte vi endda ligge med hækanker, som jeg, henset til den manglende plads, monterede tre meter oppe ad siden på båden.

Vi skulle jo til svenskersiden på et tidspunkt, selv om vi ikke helt havde besluttet os for hvor. Simrishamn ville være det nærmeste, men vinden tillod ikke den kurs. Derfor valgte vi Hanö, selv om mine analyser tydede på, at det ville blive svært at få plads.

Turen var på 53 sømil. Og det er jo en lang tur, men stadig overkommeligt. Desværre lovede vejrudsigten faretruende svag vind. Jeg havde derfor på forhånd taget fokken ned og monteret genuaen, Jeg stod op 0330 for at kunne gå ud kl. 0400. Men jeg trak den til 0500, fordi det stadig var meget mørkt kl. 0400. Dernæst gik den stille tur så mod Hanö, som vi anløb ca. kl. 1700 efter at have sejlet de sidste halvanden time for motor, resten for sejl.

Hanö havn var selvfølgelig fuld kl. 1700, som forventet. Mine analyser tilsagde, at kl. 1400 ville havde været det optimale ankomsttidspunkt. Kl. 1400 troede jeg, at vi kunne nå ved afgang kl. 0400. Vi havde dog udset os et par pladser i havnen, som er svære at få øje på, og som kræver hækanker. Med ankeret klar gik vi direkte efter de pladser og fandt en af dem tom. 

Da vi kom sent ind og næste dag bød på hård vind, besluttede vi os for at tage en overliggerdag på øen. Det blev også feriens eneste dag uden bad, for det blæste for meget til, at det var sikkert at bade på havnens ellers udmærkede badested.

Der er virkelig mange gode ture, man kan gå, på den usædvanlige ø.

Hanö er en virkelig dejlig småø med en speciel geologi og historie. Der er nok at se på til en del gåture rundt på den ellers ikke ret store ø. I øens forsamlingshus spiste vi vafflor med gräde. Desværre havde vi hverken kontanter eller Swift (svensk Mobile Pay), så vi måtte tilbage til skibskisten, hvor vi fandt de 15€.

6. etape: Hanö - Karlsham (Vägga)

Vägga hamn. Fredfyldt og idyllisk. Og masser af plads til gæstesejlere.

Efter et par gode men blæsende dage på Hanö sejlede vi videre til Karlsham i Blekingeskærgården. I første omgang havde vi besluttet os for at sejle til havnen inde i byen. Men på vej derind virkede byen meget industriagtig og ikke særlig hyggelig, så vi ombestemte os til plan B, som var en havn i udkanten af byen, Vägga. Vägga er virkelig en smuk havn med gode faciliteter og spisesteder. Desværre var badevandet virkelig koldt i området. Helt ned til 10 grader nogle steder på vej ind, så jeg i starten troede, at termometeret i transduceren var defekt. Efter at have prøvet badevandet fik jeg tilliden til temometeret tilbage.

Vi gik en lang tur i Karlshamn også for at se, om vi havde truffet et dårligt valg ved at fravælge pladsen inde i byen. Det havde vi ikke. De har dog gjort meget for at skabe en god stemning på den bred af Elven, der ikke er besat af en enorm kemisk industri. En del af den plan virker til at være at introducere 20 + 30 havnepladser. Selve byen virkede på en eller anden måde som om, vi var der uden for sæsonen. Ikke superinspirerende. Men naturen i området var virkelig smuk, hvis man kan se bort fra den industri, der er bygget ned til vandet. Og det kan man i Vägga, for der kan man ikke se den.

7. etape: Karlshamn - Norgesund - Simrishamn

Fyldt med svaler tidligt om morgenen på båden. Jeg ved ikke, hvorfor de havde valgt vores båd.

Efter en nat i Karlshamn (Vägga) sejlede vi mod Simrishamn. Desværre blev vinden pludseligt og uventet mid imod efter ca. 10 sømil, så vi lagde os ind i Norgesund, som vi var lige ud for. Vi trængte også til at proviantere, og der skulle ligge et supermarked i gåafstand fra havnen. Overraskende var dette supermarked en ubemandet butik, som kun svenskere med den rigtige app kan komme ind i. Så der stod vi efter en gåtur på flere kilometer og kunne ikke komme ind i “supermarkedet”. Efter nogle timer i denne ikke anbefalelsesværdige døde havn og by blev vinden bedre, og vi sejlede videre til Simrishamn samme aften, hvor vi ankom kl. 0100. Den tur var virkelig god sejlads med 6 m/s halvvand og en smule medstrøm. Vi overvejede at fortsætte lidt forbi Simrishamn, men det er bare rarere at anløbe kendte havne end ukendte, når det er mørkt.

8. etape: Simrishamn - Kåsaberga - Falsterbo kanal

Som ofte er det svært at komme østpå fra Bornholm på grund af fremherskende vestlige vinde. Fra kl. 1200 så det dog ud til at være opportunt at sejle 17 sømil til Kåsaberga. Det burde have været 6 m/s halvvind, hvilket det også var i starten, men det blev hurtigt op til 10 m/s midt imod. Vi fik dog kæmpet os frem til Kåsaberga efter i alt fem timer. Vi blev i Kåsaberga i halvanden time, hvor vi fik spist og studeret vejrudsigter. Selv om udsigterne ikke var gode, var de dog mindre dårligere, end de ville være de næste mange dage. Vi besluttede derfor at sejle videre i retning mod Falsterbo.

Vinden fra Kåsaberga var lidt mere imod end forventet. Men i starten kunne vi sejle bidevind 20 grader fra kursen og længere ud i Østersøen, hvor der også var og skulle være mere vind. Efter noget tid rummede vinden, og vi kunne komme tilbage på kursen, 262 grader, mod Falsterbo kanal. I alt skulle vi tilbagelægge 39 sømil på dette stræk. Og det var oven på de fem hårde timer, vi lige havde tilbagelagt. De første 30 sømil på dette stræk var enten i god fart eller på god kurs. Men aldrig begge. De sidste 9 - 10 sømil var der havblik, og vi sejlede dem for motor til kanalen. I kanalen lagde vi til på en venteplads og sov, mens vi ventede på en broåbning.

9. etape: Falsterbo - Lynetten

kl. 0800 sejlede vi gennem kanalen og lagde os efter den for at spise morgenmad. Et par timer senere sejlede vi til Lynetten. På turen skulle der have været svag vind midt imod. Men efter en time for motor kunne vi sætte sejl og holde en fin fart på ruten godt hjulpet af strømmen. 5 sømil før mål døde vinden dog, og vi brugte lejligheden til at bade på Øresund, mens båden drev ca. 1 knob i den rigtige retning. 

Epilog

Det var lidt særligt at sejle på sommertogt i år, fordi jeg ikke har haft mulighed for at sejle i foråret. Men i påsken nåede jeg at skifte en dieselslange fra fødepumpen og optil finfilteret. Det gjorde underværker. Nu er det system 100% tæt, og motoren startede HVER gang i første hug. Og endda uden brug af koldstartsprocedure. Motoren er original, altså 40 år gammel. Men jeg ser ingen grund til, at den ikke skulle kunne klare sig de næste 40 år også.

Vi sejlede mere for motor i år, end vi plejer. I alt 35 liter diesel fik vi brugt, svarende til 17 timers drift.

Bornholm er virkelig en skøn ø. Særligt Hammerhavn er nok vores favorit. Men også Svaneke var et besøg værd igen. Christiansø er også noget helt særligt og godt. Der er lidt fætter-kusine-stemning over de lokale. Men de tager virkelig godt imod os turister derovre. Hanö var også overraskende god, og man bør ikke undgå den, hvis man er på de kanter.

Der vil nok alligevle gå noget tid, før vi tager til Bornholm og omegn igen. Det er, eller kan være, en hård tur til eller fra Bornholm, hvis der er modvind. Og det havde vi begge veje. Blekingeskærgården er virkelig flot. I hvert fald det af den, vi nåede at se. Men den er også langt væk. Lige så langt væk som den "rigtige" skærgård i Bohuslän. Og man skal alt andet lige være mere uheldig for at få modvind til eller fra den.