Sommertogt 2021, 10., 11., 12. og 13. etaper + epilog

Anholt kort efter ankomst til øen.

10. Etape, Løgstør - Aalborg. 24,4 sømil.

Kuling fra vest stod over hele Danmark. Men herinde på Limfjorden blæste det kun 10 - 12 m/s. Vi skulle mod øst, så vi kunne forvente en god og rolig sejlads. Dog var havnemanøvren i det lille bassin i Løgstør besværlig, da vi skulle vende båden i havn eller bakke hele vejen ud i stærk vind og strøm.

Vi spildte fem minutter på den manøvre, men kom ellers ud uden problemer. Nu skulle vi indhente fem minutter til Aggersundbroen, der åbner hver halve time. På grund af stærk medstrøm ankom vi flere minutter i god tid, men måtte alligevel cirkle rundt foran broen i fem-ti stressende minutter med stærk strøm. Jeg kaldte brovagten op på VHF'en, og han forsikrede mig, at han nok skulle åbne lidt efter, hvilket han gjorde.

Resten af turen til Aalborg gik meget hurtigt kun for fokken, som vi måtte bomme med utallige gange. I Aalborg sluttede vores følgeskib, John, til efter at have været i til festival i Ejerslev på Mors, mens vi var i Løgstør.

I Aalborg lagde vi os på en god langskibsplads i Skudehavnen, hvor John kunne lægge sig udenpå. Aalborg Street Food ligger lige ved siden af, så frokost og aftensmad var sikret. Desværre var sushien ikke den bedste, og det betød madforgiftning og 24 timer på køjen for skibsrederen.

Havnene i Aalborg er delt, bro for bro, mellem i hvert fald tre forskellige bådelaug. Det gør det lidt besværligt at betale og finde de rigtige faciliteter.

11. etape, Aalborg - Hals. 17,7 sømil.

Efter en overliggerdag i Aalborg var det tid til at komme videre. Ikke fordi sejlervejret var synderligt bedre end dagen før, men fordi det snart skulle blive vejr til at komme ud på Kattegat igen efter den kuling, der havde indhyllet lande i flere dage.

Jeg ved ikke, om det betyder, at man ikke må bruge mere bovpropel end højst nødvendigt.

Limfjordssejlads indebærer også brostress af den ikke så behagelige slags. De seneste par dage har der været en kraftig medvind og -strøm for østgående både på Limfjorden. Medstrøm er normalt meget dejligt. Men når man ligger og venter på en broåbning, er det en forfærdelig tanke, at man måske får motorstop og glider mod broen. Dagen bød på to broer, begge lige efter havnen, hvorefter vi rullede fokken ud og sejlede for den hele vejen til Hals. Normalt kan jeg bedre lide storsejlet, men der skulle bommes en del ud af Limfjorden, så valget faldt igen på fokken. Det gik hurtigt, og vi sejlede gennem bølgerne bagfra.

Følgeskibet John var sejlet i forvejen og anviste os en plads i havnen. Havnen var ved at blive fyldt godt op. Hals er bare et godt sted at ligge, når man ved, at flere dages kuling på Kattegat skal klare op dagen efter, så sjællænderne kan komme hjem. Jeg har set op til flere både fra vores egen hjemhavn i København, så jeg forventer en armada sejle mod hovedstaden, når vinden har lagt sig i morgen tidlig.

Der var kun kajplads til John, så vi lagde os udenpå.

I Hals så vi isbryderne (udefra), skansen og tog en lille tur med Færgen til Egense. Mens Hals var ved at blive fyldt op af både i lag, var der i Egense i hvert fald fem reelle grønne pælepladser. På trods af vinden lå der også flere ankerliggere ved vejdyb ud for Egense. 

Overliggerdagen i Aalborg tog vi kun, fordi vi skulle vente en dag, til Kattegat var sejlbar igen. Men med vores nuværende viden skulle vi nok hellere være sejlet til Hals og have taget overliggerdagen der. Selv om Hals ikke er en stod by, så er havnen hyggelig, og der sker bare mere der, end der gør på havnen i Aalborg. Det skyldes nok Hals' beliggenhed.

12. etape, Hals - Anholt. 43,2 sømil

De mange dages blæsevejr på Kattegat skulle nu endelig slutte. Det var nok derfor, en Armada havde samlet sig i Hals fra vest klar til at sejle ud ved morgenstunden. 

Vi havde planlagt vores tur til Anholt, så vi ville ankomme i roligt vejr. Det rolige vejr skulle efter planen nemlig komme dertil hen på eftermiddagen, og det passede med, at vi skulle holde en gennemsnitshastighed på ca. seks knob. For at den plan skulle lykkes, skulle vi sejle kl. 0800. Vi gik ud sammen med armadaen lidt i otte, og efter indsejlingen til Limfjorden spredtes den i tre ruter, en nordlig, en sydlig, som John også tog, og Anholt. 

Vinden var stigende hele dagen, og vi kom alt for hurtigt frem til at kunne anløbe i svag vind. Efter 30 sømil havde vi lagt os i spidsen af Anholt-feltet. Det var lidt hård vind at anløbe i, men det gik selvfølgelig som altid. På grund af de mange dages blæsevejr, var der ikke mange både i havnen. Men de kom i løbet af eftermiddagen, selv om der også gik mange ud.

Selve sejladsen var fantastisk med vinden agten for tværs og stigende til i sejlede 8 knob i gennemsnit de sidste 20 sømil og 11,6 som højeste øjeblikshastighed. Alt sammen for fok og store.

Hyggelig bar/spisested på Anholt med fatastisk udsigt.

Anholt var som altid dejlig. Men vi har været her flere gange før og var egentlig blot på gennemrejse. Men vejret var for første gang siden udturen sommerligt, og vi badede på den lækre strand, der ligger lige ved havnen. Der er en lidt Klondyke-agtig stemning på havnen med butikker og restauranter og barer. Det er der delte meninger om. Men på en eller anden måde fungerer der, synes jeg. Vi elsker at komme her, og var det ikke for næste dags gode sejlervejr, havde vi nok taget en overliggerdag.

13. etape, Anholt - Lynetten. 77,2 sømil

Der var god vind på Kattegat fra morgenstunden. Desværre løjede den i løbet af dagen. På Øresund var vi nødt til at sejle en time for motor, inden vinden kom igen.

Vi overvejede en ekstra dag på Anholt, men udsigten for sejlervejr tilsagde, at vi næste dag skulle af sted mod Øresund ved otte-tiden. Der stod en hård vind lige ind i havnehullet, så vi trak storen op, inden vi mødte søen. I starten var der vind til at sejle omkring syv knob, men den aftog stille og roligt i løbet af dagen. Vel ankommet ved Helsingør besluttede vi at fortsætte det sidste stykke til Lynetten. Lige ved solnedgang var vi fremme. Vores faste plads var sat på grøn, så den var selvfølgelig optaget, men Rederiet STOPPENÅLEN havde sikret os en plads ved siden af sig, så der ligger vi nu.

Stoppenålen, en Luffe 40, og Borgmesteren side om side for første gang.

Epilog

Sidste års togt blev aldrig rigtig et togt på grund af alt for meget vind. Så denne tur er den første, hvor vi rigtigt kan sammenligne, hvordan det er at sejle Luffe 37 i forhold til L23. Der er to afgørende fordele ved Luffen: Fart og komfort. Togtet var på 500 sømil og med en gennemsnitsfart på 5,60 knob inklusiv havne- og bromanøvrer. Det lyder måske ikke af så meget. Men til sammenligning sejlede vi over et togt ca. 4,5 knob i L23'eren Helge. Farten er lidt højere i Luffen i forhold til L23'eren, end hvad man kunne forvente ud fra LYS-tal og DH-mål. Men det mest afgørende er nok, at man har en højere grad af komfort, når man er på havet, særligt i store bølger. Man bliver således ikke træt af at sejle en hel dag.

Limfjorden, skal den genbesøges? Selv om vi havde en god tur med spændende opleveler i havnene og en masse gode sejladser, så tror jeg ikke, vi vil søge tilbage lige foreløbig. Der er bare virkelig langt derop, og der er en lang tur ind i Limfjorden, fra indsejlingen. Så det er mere sandsynligt, at vi tager tilbage til Skærgården eller til Bornholm end til Limfjorden. En anden ting jeg ikke kommer til at savne er broerne. Der er virkelg stressende at cirkle rundt foran en bro i medstrøm og tænke på, hvad der sker, hvis man får motorstop. En god ting ved Limfjorden er dog, at næsten alle havne er frihavne, og de havne der ikke er koster ca. 140 at ligge i. Det er noget under niveauet på Øresundet.

Solopgang i hjemhavnen.